Utrolige billeder: 67-årig er den ældste i verden til at posere i Playboy

Den verdenskendte amerikanske skuespiller Jane Seymour kendt fra den populære tv-serie 'Lille Doktor på prærien' og som tidligere Bond-babe springer nu ud i mandebladet Playboy

67-årige Jane Seymour føler sig i dag mere attraktiv end hun gjorde i starten af sin karriere. (Foto; All Over Press)
67-årige Jane Seymour føler sig i dag mere attraktiv end hun gjorde i starten af sin karriere. (Foto; All Over Press)

Den amerikanske verdensstjerne Jane Seymour har gennem flere årtier været en af de smukkeste stjerner i Hollywood, og hun hører til en af heldige, der har bevaret sin skønhed langt op i alderen.

Og for at bevise det på en overbevisende måde springer den 67-årige  Jane Seymour nu ud i det verdenskendte mandeblad Playboy, hvor hun vil optræde mere eller mindre nøgen. Og dermed bliver Jane Seymour den ældste kvinde nogensinde, der har poseret i Playboy.

Det er imidlertid ikke Jane Seymours første optræden i Playboy. Hun poserede også i mandebladt i både 1973 og i 1987.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News, USA Today og Indenpendent.

Jane Seymour er i Danmark især kendt for sin hovedrolle i den populære tv-serie 'Lille Doktor på prærien', hvor hun spiller Dr. Quinn. Og mange husker også Jane Seymour fra James Bond-filmen 'Live and Let Die' fra 1973, hvor hun som Bond-babe spillede overfor Roger Moore, der dengang spillede agent 007.

Jane Seymour valgte i øvrigt selv at offentliggøre den store nyhed på sin instagram, hvor hun under et usædvanligt ungdommeligt og smukt billede af sig sig selv skrev følgende:

- Jeg er begejstret over at dele det her med jer. Jeg blev for nylig fotograferet og interviewet i mit hjem af Playboy. Jeg åbnede op omkring mini karriere, min familie. Jeg har aldrig haft det bedre end her nu, hvor jeg er 67 år.

På ganske få timer fik Jane Seymour mere ned 7000 likes for sit opslag og fik masser af rosende ord fra sine fans.

En skrev: Du har altid været en af de smukkeste og mest sexede kvinder, og det er du stadig.

En anden skrev kort og godt: Hot, hot, hot.

Og Jane Seymour kvitterede selvfølgelig for de flotte ord med endnu et opslag, hvor hun takkede sine mange fans:

- Jeg er overstrømmende lykkelig over den positive respons, jeg har modtaget fra jer med henblik på, at jeg skal medvirke i Playboy. Husk altid, at skønhed kommer indefra, så åbn jeres hjerter og lad den skinne igennem.

Til magasinet Men's Monthly har Jane Seymour i øvrigt udtalt, at hun føler sig mere attraktiv nu end hun gjorde i begyndelsen af sin karriere.

- Der er en enorm frihed forbundet med, at man har levet så længe, som jeg har. Jeg har det godt i min egen hud, som min far plejede at sige, forklarede Jane Seymour.

Hun er 67 år, men Jane Seymor ligner altså her en kvinde omkring de 45 år. (Foto: All Over Press)
Hun er 67 år, men Jane Seymor ligner altså her en kvinde omkring de 45 år. (Foto: All Over Press)
 

 

1 af 2 Hun er 67 år, men Jane Seymor ligner altså her en kvinde omkring de 45 år. (Foto: All Over Press)
2 af 2 67-årige Jane Seymour føler sig i dag mere attraktiv end hun gjorde i starten af sin karriere. (Foto; All Over Press)
94 kommentarer
Vis kommentarer