Vanvittigt vægttab: Ikke til at kende

Jessica Simpson har tabt sig en del kilo, siden hun fik datteren Birbie Mae

Her ses Jessica Simpson, da hun havde lidt ekstra kilo på sidebenene. Foto: Broadimage/Shutterstock
Her ses Jessica Simpson, da hun havde lidt ekstra kilo på sidebenene. Foto: Broadimage/Shutterstock

Under sin graviditet med datteren Birbie Mae kom der en del ekstra kilo på sidebenene hos den kendte skuespiller Jessica Simpson.

Faktisk var hun nået op at veje 108 kilo, da hun var på sit højeste.

De overflødige kilo er dog væk nu - kun omkring et år efter fødslen - og på de sociale medier viser Jessica Simpson stolt sine flotte resultater frem.

For eksempel her, hvor hun poserer i sit træningstøj, og hvor man kan se hendes veltrænede muskler - især ved læggen.

Under billedet vælter det ind med kommentarer fra følgere, der er ellevilde over hendes flotte fremgang.

'Åh, de ben. Wow', skriver en.

'Du har mange muskler, søster', skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

'Du er vanvittigt smuk'.

Sådan gjorde hun
I et nyt interview med E! News fortæller Jessica Simpsons personlige træner, Harley Pasternak, der har hjulpet verdensstjernen til at tabe hele 45 kilo, hvordan de i fællesskab har fået Jessica Simpson ned i vægt, og hvordan de har opnået de imponerende resultater.

- Det skulle være mere end bare at smide baby-kiloene. Der skulle være fokus på, hvordan hun holder det efter de seks måneder. Det er derfor, jeg ikke er fan af ekstreme diæter eller radikale former for motion, lyder det fra træneren i interviewet.

Jessica Simpson har tabt sig 45 kilo på under et år. Foto: Cindy Barrymore/Shutterstock
Jessica Simpson har tabt sig 45 kilo på under et år. Foto: Cindy Barrymore/Shutterstock
 

Mange skridt
Første skridt mod det store vægttab blev at få Jessica Simpson til at gå en masse ture. Det startede ud med 6000 skridt, hvilket senere blev justeret til 14.000 skridt, mens Simpson også har været på en meget streng diæt, der dog også har givet plads til såkaldte 'cheat days', hvor verdensstjernen har kunnet spise, hvad hun havde lyst til.

Med tiden blev der indført mere og mere intensiv træning, og Jessica Simpsons træner holdt skarpt øje med, hvor meget motion, hun dyrkede, og hvor meget og hvad hun spiste.

Se også: Popstjerne i VILDT vægttab

Og det har tydeligvis båret frugt!

Tidligere har Jessica Simpsons fortalt, at hun i forbindelse med vægttabet er begyndt at føle sig mere som sig selv.

'Min første tur væk fra Birdie Mae, og jeg er følelsesladet af flere grunde, men jeg er stolt af at føle mig som mig selv igen. Selv da det virkede umuligt, valgte jeg at arbejde endnu hårdere', skriver hun til billedet, hvor hun er iført en sort kjole og store solbriller.

39-årige Jessica Simpson er gift med Eric Johnson. Sammen har de udover datteren Birdie Mae de to sønner Ace og Maxwell.

45 kommentarer
Vis kommentarer