Vender tilbage som Bond-babe

Den 34-årige franske skønhed Lea Seydoux springer igen ud i rollen som Madeleine Swann i den kommende Bond-film 'No Time To Die'

Få et smugkig på den nye Bond-film her

Den franske skuespiller Lea Seydoux kommer til at skrive historie, når hun vender tilbage som såkaldt Bond-babe i den kommende James Bond-film 'No Time To Die'. Hun bliver nemlig således den første Bond-babe, der vender tilbage i en Bond-film.

Lea Seydoux spillede i 2015 i Bond-filmen 'Spectre' rollen som doktor Madeleine Swann, en kvindelig psykiater uddannet fra universitetet i Oxford, der i øvrigt er datter af skurken Mr. White, der blev spillet af den danske skuespiller Jesper Christensen. Her så man blandt andet Madeleine Swann og James Bond køre rundt i den klassiske Aston Martin, mens en smuk solnedgang var i gang.

Lea Seydoux og danske Jesper Christensen poserer her for pressen. Foto: Anthon Unger.
Lea Seydoux og danske Jesper Christensen poserer her for pressen. Foto: Anthon Unger.
 

Men både Daniel Craig og Lea Seydoux havde så god kemi sammen under optagelserne, at deres karekterer nu skal fortsætte rejsen sammen i Bond-universet i filmen 'No Time To Die', der har premiere i biograferne senere på året.

Det skriver flere medier heriblandt Express, Town and Country og Daily Mail

I en stor artikel i magasinet Town and Country fortælles det, at karakteren Madeleine Swann repræsenter den moderne Bond-kvinde. I filmen 'Spectre' redder hun Bonds liv under et brutalt slagsmål i et tog, mens han er i kamp med skurken Hinx. Og hun er oven i købet 'klædt' til at dræbe i en elegant aftenkjole.

- Psykologi er et stort aspekt af, hvordan min karakter forfører Bond med hendes hjerne og intelligens, fortæller Lea Seydoux, der i den kommende film bliver konfronteret af James Bond, der vil have hende til at afsløre nogle hemmeligheder, som hun holder på.

Daniel Craig i rollen som James Bond ses her i en scene med Madeleine Swann spillet af Lea Seydoux i den kommende Bond-film 'No Time To Die'. Foto: Ritzau Scanpix.
Daniel Craig i rollen som James Bond ses her i en scene med Madeleine Swann spillet af Lea Seydoux i den kommende Bond-film 'No Time To Die'. Foto: Ritzau Scanpix.

Den nye James Bond-film har fået udskudt sin premiere med flere måneder. Det oplyser producerne bag James Bond-filmen, der har titlen 'No Time to Die', på det sociale medie Twitter. Filmen stod ellers til at skulle have haft verdenspremiere ved et event i London den 31 marts. Premieren er udskudt til november.

Lea Seydoux ses her på en plakat til Bond-filmen 'Spectre' fra 2015. Nu vender hun tilbage i samme rolle. Foto: Ritzau Scanpix.
Lea Seydoux ses her på en plakat til Bond-filmen 'Spectre' fra 2015. Nu vender hun tilbage i samme rolle. Foto: Ritzau Scanpix.
 

1 af 3 Lea Seydoux og danske Jesper Christensen poserer her for pressen. Foto: Anthon Unger.
2 af 3 Daniel Craig i rollen som James Bond ses her i en scene med Madeleine Swann spillet af Lea Seydoux i den kommende Bond-film 'No Time To Die'. Foto: Ritzau Scanpix.
3 af 3 Lea Seydoux ses her på en plakat til Bond-filmen 'Spectre' fra 2015. Nu vender hun tilbage i samme rolle. Foto: Ritzau Scanpix.
27 kommentarer
Vis kommentarer