Tirsdag blev den amerikanske popstjerne, Demi Lovato, hasteindlagt på et hospital i Los Angeles efter formodentligt at have taget en overdosis.
Nu har Los Angeles Politi offentliggjort nødopkaldet, som popstjernens veninde foretog. Det skriver nyhedsbureauet AP.
I opkaldet fremgår det, at hun ikke ønskede at tiltrække opmærksomhed i forbindelse med stjernens indlæggelse.
- Ingen sirener, tak. Vel?, lyder det i opkaldet.
- Det her er en nødsituation. Det har jeg ingen kontrol over. Beklager, lyder svaret i den anden ende af røret.
Du kan høre opkaldet over artiklen.
Nødopkaldet, der varede i fire og et halvt minut, afslørede ikke, hvorvidt Demi Lovato havde taget en overdosis.
Den 25-årige sangerinde har efter sin indlæggelse aflyst flere af sine kommende koncerter.
Stjernerne støtter indlagt popstjerne: Du skal have hjælp
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.