'Venner'-skuespiller død

Ron Leibman, som blandt andet er kendt for at spille far til Rachel Green i 'Venner', er død

Ron Leibman spillede blandt andet rollen som Rachel Greens far i 'Venner'. Foto: DANNY FELD / AP
Ron Leibman spillede blandt andet rollen som Rachel Greens far i 'Venner'. Foto: DANNY FELD / AP

Dr. Leonard Green er et navn, som fans tv-serien 'Venner' kender til. Det er faren til Rachel Green, som spilles af Jennifer Aniston, i den voldsomt populære serie.

Skuespilleren bag den legendariske rolle, Ron Leibman, er død i en alder af 82 år.

Det skriver CNN.

Det er Ron Leibmans agent, som oplyser, at den Tony-vindene skuespiller er afgået ved døden som følge af en lungebetændelse.

'Ron var en utroligt talentfuld skuespiller med en fornem karriere inden for film, tv og teater. Vores tanker går til hans hustru, Jessica, og hans familie,' skriver agenten i en pressemeddelelse.

Ron Leibman var ud over rollen som Rachels strenge far i 'Venner' blandt andet kendt for film som 'Slaughterhouse-Five', 'Where's Poppa?' og 'Norma Rae'.

Senest har han lagt stemme til rollen 'Ron Cadillac' i den animerede tv-serie 'Archer'.

Derudover vandt han i 1993 en Tony-pris som bedste skuespiller for sin rolle i filmen 'Angels in America: Millennium Approaches'. Det var rollen som 'Roy Cohn' i filmen, der bragte ham prisen.

3 kommentarer
Vis kommentarer