Verdenskendt popstjerne holder jul i Danmark: Festede hele natten

Katy Perry holder jul i Danmark, og hun giver den i den grad gas i det københavnske natteliv

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Se også: Chok: Kæmpe nedtur for Katy Perry

Se også: Scorede førsteplads på Katy Perrys sex-liste: Her er hans reaktion

Danmark er en populær juledestination for den verdenskendte popstjerne Katy Perry. I en ny video på 'American Idols' Facebookside fortæller hun, at hun skal fejre højtiden i Danmark.

I videoen skal dommerteamet, bestående af Lionel Richie, Luke Bryant og Katy Perry, fortælle, hvilke juletraditioner de er gladest for.

Da turen når til 'I kissed a girl'-stjernen fortæller hun, at hendes juletraditioner er lidt anderledes.

- Min familie og jeg tager sammen på ferie. Det er vores ting. I stedet for at give hinanden gaver, så giver vi hinanden en tur et sted hen, siger hun i videoen.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Glæder sig til at opleve den danske jul
I år er turen så kommet til at tage til Danmark, hvor verdenstjernen skal opleve, hvordan vi danskere holder jul.

- I år får jeg lov til at tage ud af landet. Jeg skal til Danmark med min familie, siger hun.

En detalje har den amerikanske stjerne dog ikke helt styr på, når det kommer til at holde jul i Danmark, og det kan godt gå hen og blive noget af en skuffelse.

- Jeg kan ikke slet ikke vente med at se, hvordan de fejrer jul der! Et sted, hvor det rent faktisk sner, siger hun med stor overbevisning i videoen.

Som udsigterne ser ud lige nu, skal Katy Perry og familien dog ikke regne med, at det bliver en hvid jul, de kommer til at opleve i det danske land.

Festede hele natten
Den amerikanske sangerinde var i den grad aktiv i Københavns natteliv lillejuleaften.

Hun bor i øjeblikket på luksushotellet d'Angleterre på Kongens Nytorv, og sangerinden var på flere barer tæt på hotellet.

- Hun ankom sammen med en gruppe venner til baren Balthazar (champagnebar red.). I første omgang kunne hun ikke komme ind, men da hun gav sig tilkende over for dørmanden, så blev de lukket ind, siger Ekstra Bladets mand på stedet.

Efter et stykke tid bevægede sangerinden sig videre til både Palæ Bar, Victor og Lusso.

Se også: Katy Perry: Orlando spurgte om jeg også ville være nøgen

- Hun var stadig ikke kommet ud fra den sidste bar, da klokken var 04.40. Flere fans kom hen til hende undervejs og fik taget selfies. Det havde hun ikke noget imod, siger Ekstra Bladets mand på stedet.

Til Se og Hør har sangerinden fortalt, at hun var på 'bar-hopping'.

Katy Perry kommer også til Danmark i 2018, hvor hun skal spille koncert i Royal Arena 8. juni.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

34 kommentarer
Vis kommentarer