Verdenskendt rockstjerne mødte sin datter for første gang i 19 år

Den 45-årige rockstjerne Liam Gallagher kendt fra bandet Oasis lagde et billede af sig selv og sin datter Molly ud på instagram, de de mødte hinanden for første gang i 19 år - se billedet her

Den 45-årige verdenskendte rocksanger Liam Gallagher kendt fra det britiske band Oasis erobrede musikverdenen i 90' erne med store hits som 'Don't Look Back in Anger' og 'Wonderwall'. Han har også med succes etableret sig som soloartist.

Men i privatlivet har tingene dog ikke altid været lutter lagkage for Liam Gallagher. Han har haft store problemer med stofmisbrug og har også i perioder kigget for dybt i flasken. Og Liam Gallaghers forhold til kvinder har heller ikke kun været en dans på roser. Det blev med tydelighed bevist, da han i sidste uge for første gang i 19 år mødtes med sin datter Molly Moorish.

Den legendariske rockstjerne Liam Gallagher har fire børn i alt - to sønner, som han ser jævnligt og to døtre, som han næsten aldrig har set. (Foto: All Over Press)
Den legendariske rockstjerne Liam Gallagher har fire børn i alt - to sønner, som han ser jævnligt og to døtre, som han næsten aldrig har set. (Foto: All Over Press)
 

Den i dag 21-årige Molly blev født som et resultat af en affære som Liam Gallagher havde med Liza Moorish, dengang han stadig var gift med Patsy Kensit.

I sidste uge mødtes Liam og Molly så for første gang i 19 år. Og i den anledning lagde Liam Gallagher et billede ud på instagram, hvor han poserer sammen med sin datter Molly samt sine to sønner Gene på 16 år og Lennon på 18 år. 

Det skriver flere medier heriblandt Sky News og  People.com

Et opslag delt af Liam Gallagher (@liamgallagher) den

Det er ikke fastslået, hvorfor Liam Gallagher ikke har set sin egen datter Molly i så mange år. Han har dog tidligere til magasinet GQ fortalt om sit forhold til sin datter Molly.

- Jeg har købt tøj og mad til min datter, der også er blevet sendt til gode skoler. Jeg købte også et hus til min datter og hendes mor. Jeg tror egentlig bare, at min datter har det bedst sammen med sin mor. Tingene bliver ikke gode, når de bliver påtvunget, sagde Liam Gallagher til GQ sidste år.

Liam Gallagher har ifølge den britiske avis The Mirror også en anden datter på fem år, som han aldrig har mødt. Hun bor i New York.

Herunder kan du se et billede af Molly Moorish, som hun selv har lagt ud på instagram.

Grazie @dolcegabbana for getting me out of trainers and making me look presentable

Et opslag delt af MM (@mollymoorish) den

Liam Gallagher i forbindelse med en koncert. (foto: All Over Press)
Liam Gallagher i forbindelse med en koncert. (foto: All Over Press)
 

1 af 4 Den legendariske rockstjerne Liam Gallagher har fire børn i alt - to sønner, som han ser jævnligt og to døtre, som han næsten aldrig har set. (Foto: All Over Press)
2 af 4 Liam Gallagher i forbindelse med en koncert. (foto: All Over Press)
3 af 4 Molly Moorish. (Foto: All Over Press)
4 af 4 
26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!