Verdensstjerne deler ærligt bikini-billede

Demi Lovato viser sin krop frem uden at redigere billedet til sine mange følgere

Demi Lovato vrikkede om i sine høje hæle og faldt pladask under optræden tilbage i 2016. Privatoptagelse

Demi Lovato oser af selvtillid, og hun er ikke bange for at vise det.

Den 27-årige sanger viste sin uredigerede bikini-krop frem på det sociale medie Instagram, hvor hun har et leopardsæt på.

Selvom billedet får det til at ligne, at Demi bare altid er klar til at stille sig frem og vise det hele forklarer hun til People Magazine, at det i starten ikke var helt let, fordi hun var bange for at vise sine strækmærker, appelsinhud og uperfekte krop frem til hele verden.

Hun har indrømmet, at hun tidligere har redigeret sine billeder, men nu er hun træt af at leve op til nogle urealistiske standarder, som der ofte vises frem på de sociale medier.

'Det her er min største frygt. Et foto af mig i en bikini uden at have redigeret det. Og se en gang. Det er bare appelsinhud. Jeg er virkelig træt af at folk udskammer mig for min krop, træt af at redigere billeder, så andre tænker, at jeg er deres idé om, hvad smuk er. Men jeg er bare mig', skriver hun til billedet og fortsætter.

'Det her er, hvad jeg har. Jeg vil gerne have, at det her nye kapitel i mit liv handler om at være autentisk om, hvem jeg er, i stedet for at prøve at møde andres standarder'.

(Demi har endelig fået sin selvtillid tilbage)

Hun er glad for at vise sig frem og ikke skamme sig, ikke være bange, men at være stolt af den krop, som  ifølge hende selv har været igennem rigtig meget. En mulig reference til det stofmisbrug hun tidligere har kæmpet med.

Den amerikanske popstjerne Demi Lovato. Foto: AP Intl. kendte - 25. jul. 2018 - kl. 03:30 Demi Lovato hasteindlagt

Verdensstjernen, der første gang blev kendt på Disney Channel, er så glad for ikke længere at gå op i diæter eller hårde træningsrutiner, men i stedet bare kan være sig selv.

'Her er jeg. Helt rå. Ægte. Og jeg elsker mig. Du burde også elske dig selv'.

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere