Verdensstjerne har ikke været på date i 35 år

Den 73-årige amerikanske verdensstjerne Diane Keaton har tidligere i sit liv dated verdensberømte Hollywood-stjerner som Al Pacino, Woody Allen og Warren Beatty

Hollywood-skuespilleren Diane Keaton er en sprudlende livsbekræftende kvinde. Men hun afslører nu, at hun ikke har været på date i 35 år. (Foto: AP)
Hollywood-skuespilleren Diane Keaton er en sprudlende livsbekræftende kvinde. Men hun afslører nu, at hun ikke har været på date i 35 år. (Foto: AP)

I sin ungdom kunne den amerikanske Hollywood-skuespillerinde Diane Keaton angiveligt vælge og vrage mellem nogle af de mest berømte mænd i verden. Hun har tidligere i sit liv været på date med folk som Al Pacino, Woody Allen og Warren Beatty.

Men i et frisk interview med magasinet InStyle afslører den 73-årige skuespiller nu, at hun ikke har været på date i 35 år. Det vil sige, siden hun var 38 år gammel.

Det skriver flere medier heriblandt InStyle og CNN

Her er Diane Keaton fotograferet under filmfestivalen i Berlin i 2014 for fem år siden. (Foto: AP)
Her er Diane Keaton fotograferet under filmfestivalen i Berlin i 2014 for fem år siden. (Foto: AP)
 

Da journalisten fra magasinet InStyle spørger Diane Keaton, om hun stadig bliver inviteret ud af mænd, svarer hun med en høj latter følgende:

- Aldrig. Okay. Lad os lige få det på det rene. Det er meget vigtigt. Jeg har ikke været på en date i 35 år. Ingen dates overhovedet, siger den verdensberømte skuespiller, der aldrig nogensinde været gift. Men hun har to adopterede børn, Dexter på 24 og Duke på 19.

Diane Keaton ses her i en scene fra filmen 'Godfather III' sammen med sin tidligere kæreste Al Pacino. (Foto: Paramount Pictures)
Diane Keaton ses her i en scene fra filmen 'Godfather III' sammen med sin tidligere kæreste Al Pacino. (Foto: Paramount Pictures)
 

I interviewet med InStyle uddyber Diane Keaton, at hun gennem de sidste mange år kun har haft mænd som venner:

- Jeg har en masse mandlige venner. Jeg har mange venner, men ingen dates. Ikke noget mwah-mwah, siger Diane Keaton.

I et interview med magasinet People i maj måned forklarede Diane Keaton, hvorfor hun aldrig nogensinde er blevet gift:

- Jeg er 73 år gammel og jeg tror, at jeg er den eneste i min generation og i generationen før, der har været single-kvinde i hele sit liv, konstaterer Keaton, der også forklarer, at hun måske ikke skulle have gået efter at date med kendte skuespillere.

- Da jeg var ung, søgte jeg efter at blive elsket af ekstraordinære folk. Jeg tror i dag, at jeg måske ikke skulle have været så forført af talent. Når man laver det samme arbejde, er det ikke så godt. Jeg skulle have fundet et rart menneske i stedet. En slags familiemand, forklarer Diane Keaton.

Diane Keaton mødtes i 2017 med sine kolleger fra de tidligere Godfather-film, heriblandt Robert de Niro, All Pacino og filminstruktøren Francis Ford Coppola.  (Foto: Getty Images)
Diane Keaton mødtes i 2017 med sine kolleger fra de tidligere Godfather-film, heriblandt Robert de Niro, All Pacino og filminstruktøren Francis Ford Coppola. (Foto: Getty Images)
 

1 af 4 Her er Diane Keaton fotograferet under filmfestivalen i Berlin i 2014 for fem år siden. (Foto: AP)
2 af 4 Diane Keaton ses her i en scene fra filmen 'Godfather III' sammen med sin tidligere kæreste Al Pacino. (Foto: Paramount Pictures)
3 af 4 Diane Keaton mødtes i 2017 med sine kolleger fra de tidligere Godfather-film, heriblandt Robert de Niro, Al Pacino og filminstruktøren Francis Ford Coppola. (Foto: Getty Images)
4 af 4 Hollywood-skuespilleren Diane Keaton er en sprudlende livsbekræftende kvinde. Men hun afslører nu, at hun ikke har været på date i 35 år. (Foto: AP)
42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere