Verdensstjerne i ny shitstorm: Forærede sin datter en 'Bentley'

Khloe Kardashian svarer igen på kritikken på Instagram

Khloe Kardashian siger, at hun er vild med at forkæle sin datter. Foto: Ritzau Scanpix
Khloe Kardashian siger, at hun er vild med at forkæle sin datter. Foto: Ritzau Scanpix

De mange verdenskendte kvinder fra Kardashian-klanen bliver ofte udsat for nethad på de sociale medier. Og det sker både i tide og i utide.

Sidste skud på stammen er et billede, som den 35-årige Khloe Kardashian lagde ud på sin Instagram-profil søndag af sin 14 måneder gamle datter, True, der sidder og leger i en angivelig ganske dyr legetøjsbil af mærket 'Bentley'. Khloe Kardashian valgte dog denne gang at svare igen på kritikken fra en af de følgere, der i den grad var negative over billedet.

Det skriver flere medier heriblandt People og Today

Til billedet af sin datter, True, der sidder i den store pink legetøjsbil, der angiveligt ikke har været billig, skriver Khloe Kardashian følgende:

'Jeg har så meget sjov sammen med min datter.'

Vis dette opslag på Instagram

I have so much fun with her

Et opslag delt af Khloé (@khloekardashian) den

Den meget kritiske følger, der kalder sig Martiosis, skrev følgende:

'Hvor er det stort. Endnu en Kardashian i en Bentley. I er så uvidende omkring, hvordan jeres overdrevne forbrugsvaner virker på resten af verden. Jeg holdt faktisk meget af Jeres families historie, og jeg kan næsten ikke vente med at se, hvordan i vil bruge alle jeres tjente penge på værdiløs materialisme. Det er bare så trist.'

En anden følger skrev:

'Måske burde du donere nogle af de mange biler til kvinder, som ville elske at have det lidt sjovt med sine børn, som du har det med din egen baby?'

Khloe Kardashian svarede følgende på Martiosis' skarpe kritik:

'Ummm. Du ved godt, at det ikke er en ægte Bentley. Det er en legetøjsbil. Der er ikke nogen grund til at blive så oprørt over en baby i en legetøjsbil. Uanset hvad, så beklager jeg, at du føler det på den måde,' skriver Khloe Kardashian og ønsker den kritiske kvinde en god weekend.

Glad for svar
Den kritiske Martiosis udtrykte herefter taknemmelighed over, at hun havde fået et svar fra selveste Khloe og tilføjede, at det er godt, at personer altid har en mulighed for at forbedre sig.

Hertil svarede Khloe Kardashian blandt andet:

'Jeg mener ikke, at vi sløser vores penge bort på værdiløs materialisme. Jeg er ikke her for at bevise, hvad jeg gør og ikke gør. Men jeg er i stand til at se mig selv i spejlet og sove godt om natten. Fordi jeg ved, at jeg er en god person, og at livet handler om balance. Ja, jeg vælger at forkæle min datter. Jeg vil forkæle hende med kærlighed og materialistiske genstande. Hun vil blive opdraget med værdier, ansvar, pligter, respekt og kærlighed. Vi arbejder alle hårdt, og vi er i stand til at bruge pengene på det, som vi selv vælger.'

Det skal dog lige siges, at utrolig mange af Khloe Kardashians 96 millioner følgere også var meget positive over for det livsbekræftende billede og den lille video.

Vis dette opslag på Instagram

Rockin That KoKo Kollab

Et opslag delt af Khloé (@khloekardashian) den

 

 

97 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere