Verdensstjerne: Jeg blev udsat for seksuel chikane som 16-årig

Hollywood-stjernen Sandra Bullock åbner op for sin 37 år gamle me too-historie

Sandra Bullock ses her ved Oscar-festen tidligere på året. (Foto: AP)
Sandra Bullock ses her ved Oscar-festen tidligere på året. (Foto: AP)

Den 53-årige Hollywood-stjerne Sandra Bullock, der blandt andet er kendt for film som 'Speed', 'The Proposal', 'Agent Catwalk' og 'Gravity', plejer normalt ikke at fortælle om sit privatliv. Hun har været kæreste med fotografen og modellen Bryan Randall siden sommeren 2015, men ind til videre har parret ikke engang vist sig sammen i offentlige sammenhænge.

Men i et friskt stort interview i magasinet InStyle, hvor Sandra Bullock pryder forsiden, åbner hun op for flere detaljer omkring sit privatliv, hvor hun fortæller om sine to børn, sin kærlighed, men ikke mindst om en situation med seksuel chikane, som Sandra Bullock var udsat for, da hun kun var 16 år gammel.

Jeg blev lamslået
- Det skete for mig, da jeg var 16 år gammel. Og jeg blev på en måde helt lamslået. Og jeg tænkte: 'Er der nogen, der vil tro på mig? Og på det tidspunkt? Nej', siger Sandra Bullock, dog uden at gå i detaljer med, hvad der egentligt skete i forbindelse med den seksuelle chikane, hun var udsat for.

- Indtil for nylig var det offeret, der blev udskammet. Ikke gerningsmanden. Men vi kan lave fredelige protester samt bruge medierne. Vi opdrager vores børn til at være frygtløse. Jeg håber i det mindste, at jeg opdrager mine børn på den måde.

For nylig donerede Hollywood-stjernen lidt mere end tre millioner kroner til 'Time's Up'-kampagnen, som hun er meget engageret i. 'Time's Up'-bevægelsen bekæmper seksuel chikane. Den blev etableret 1. januar 2018 af flere kendte Hollywood-stjerner som en slags reaktion på hele Harvey Weinstein-affæren, og som en udløber af #MeToo-bevægelsen.

- Det er let at give penge til folk, der er utroligt modige. Men 'Time's Up' handler ikke kun om skuespillere. Det handler også om den enlige mor, der bliver mishandlet og udsat for seksuel chikane, og som bare forsøger at have en tryg hverdag.

Her er der dog ikke tale om nogen form for sex-chikane. Det er faktisk Sandra Bullock og Scarlett Johansson, der frivilligt kysser hinanden under MTV Movie Awards i 2010. (Foto: AP)
Her er der dog ikke tale om nogen form for sex-chikane. Det er faktisk Sandra Bullock og Scarlett Johansson, der frivilligt kysser hinanden under MTV Movie Awards i 2010. (Foto: AP)
 

 

1 af 2 Her er der dog ikke tale om nogen form for sex-chikane. Det er faktisk Sandra Bullock og Scarlett Johansson, der frivilligt kysser hinanden under MTV Movie Awards i 2010. (Foto: AP)
2 af 2 Sandra Bullock ses her ved Oscar-festen tidligere på året. (Foto: AP)
29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!