Verdensstjerne kræver skilsmisse

Cardi B har anmodet om skilsmisse fra ægteskabet med Offset

Cardi B har ansøgt om skilsmisse fra Offset. Foto: Ritzau Scanpix
Cardi B har ansøgt om skilsmisse fra Offset. Foto: Ritzau Scanpix

Rapperen Cardi B's ægteskab med Offset kan snart være fortid.

Det normalt velunderettede sladdermedie TMZ skriver således, at 27-årige Cardi B har indsendt dokumenter til retten i staten Georgia, USA, hvor hun anmoder om skilsmisse. Her lyder det, at det er Cardi B, der ønsker skilsmisse.

TMZ er i besiddelse af dokumenterne, hvor det også lyder, at hun kræver forældremyndighed over parrets toårige datter, Kulture, ligesom hun vil have, at den 28-årige rapper-ægtefælle, Offset, betaler børnebidrag, uden at det dog fremgår hvor meget.

Cardi B og Megan Thee Stallion hitter lige nu helt vildt med deres single WAP. Foto: Atlantic Intl. kendte - 29. aug. 2020 - kl. 17:50 Cardi B vil aldrig rappe disse tre ord

I dokumenterne lyder det, at parret netop nu er separeret, samt at 'der er ingen udsigt til en genforening'.

Cardi B og Megan Thee Stallion i den ivrigt diskuterede WAP-video. Foto: Atlantic
Cardi B og Megan Thee Stallion i den ivrigt diskuterede WAP-video. Foto: Atlantic

Cardi B og Offset blev hemmeligt gift i 2017 og delte nyheden med offentligheden året efter. Forlovelsen var dog meget, meget offentlig. Under en koncert i oktober 2017 gik Offset på knæ og stillede det store spørgsmål midt på scenen - senere kom det frem, at de faktisk havde været forlovet siden september.

Sangen 'WAP' har Cardi B lavet i selskab med Meghan Thee Stallio. Foto: YouTube/Cardi B Intl. kendte - 15. aug. 2020 - kl. 21:15 Verdensstjerne opretter profil på pornoside

Cardi B optrådte sidste år på Roskilde Festival, hvor hun blev voldsomt kritiseret for en koncert, der varede blot 43 minutter.

41 kommentarer
Vis kommentarer