Verdensstjerne nøgen på Instagram: Håner Trump

Hun har også en fersken i munden - se billedet her

Verdensstjernen er ikke den første til at ydmyge Trump. Bagtaler statslederne Trump her? Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Den 31-årige verdensstjerne Zoë Kravitz, der blandt andet er kendt for filmene 'Mad Max: Fury Road' og 'X-Men: First Class' samt den populære tv-serie 'Big Little Lies', lagde torsdag morgen et nøgenbillede ud på sin Instagram for at håne den amerikanske præsident Donald Trump. Til billedet, hvor Zoë Kravitz poserer nøgen med en fersken i munden, skriver verdensstjernen kort og kontant:

'Æd den, 45'.

Tallet 45 er en henvisning til, at Donald Trump er nummer 45 i den lange række af amerikanske præsidenter. Og teksten er direkte relateret til, at der i onsdags i USA er indledt en rigsretssag mod Donald Trump.

Vis dette opslag på Instagram

eat that, 45

Et opslag delt af Zoë Kravitz (@zoeisabellakravitz) den

Den 31-årige skuespiller, der er af datter af den kendte musiker Lenny Kravitz og skuespillerinden Lisa Bonet, er i øjeblikket ved at indspille en tv-serie baseret på succes-filmen 'High Fidelity' fra år 2000. Den oprindelige film havde John Cusack og danske Iben Hjejle i hovedrollerne. Zoë Kravtiz' mor Lisa Bonet havde også en større rolle i filmen.

Men torsdag morgen fik Zoë Kravitz altså tid til at skabe sit politiske budskab på Instagram ligesom en lang række andre venstreorienterede kendisser, der på de sociale medier hyldede beslutningen om, der nu er indledt en rigsretssag mod Donald Trump.

Blandt kendisserne, der hyldede beslutningen, var blandt andre rapperen Lizzo, tv-værten Padma Lakshmi og skuespillerinden Amber Tamblyn.

Her er en noget yngre Zoë Kravitz fotograferet sammen med sin berømte far Lenny Kravitz i år 2010. (Foto: AP)
Her er en noget yngre Zoë Kravitz fotograferet sammen med sin berømte far Lenny Kravitz i år 2010. (Foto: AP)
 

236 kommentarer
Vis kommentarer