Verdensstjerne overrasker: Ventede med sex til ægteskab

I et nyt interview fortæller sangeren Justin Bieber, at han ventede med at have sex med Hailey Baldwin, til efter ægteskabet var officielt

Det unge par ventede med sex til efter brylluppet. Foto: Ritzau/Scanpix
Det unge par ventede med sex til efter brylluppet. Foto: Ritzau/Scanpix

Det kommer måske bag på de fleste, men ikke desto mindre har popsangeren Justin Bieber bekræftet i et nyt interview med Vogue, at han levede i afholdenhed et helt år, inden han giftede sig med sin 22-årige brud, Hailey Baldwin.

Årsagen til, at sangeren havde droppet lagengymnastikken, skulle findes i, at han havde oplevet et 'legitimt problem med sex'.

Han brugte sin afholdenhed til at få et tættere forhold til gud.

- Han (Gud, red.) beder os ikke om at lade være med at have sex, fordi han vil have regler. Han prøver at beskytte dig fra at blive såret igen. Jeg tror, at sex kan lede til en masse smerte, fortæller han og uddyber.

- Nogle gange har folk sex, fordi de ikke føler sig gode nok. Fordi de mangler selvtillid. Kvinder gør det, mænd gør det. Jeg ville gerne dedikere mig selv til Gud på ny på den måde, fordi jeg virkelig følte, at det var bedre for min sjæl.

Justin Bieber har fundet gud, efter han i en længere periode havde levet et for vildt liv med fester og piger. Foto: Ritzau/Scanpix
Justin Bieber har fundet gud, efter han i en længere periode havde levet et for vildt liv med fester og piger. Foto: Ritzau/Scanpix

Afholdenhed var vejen til ægteskab
Den 26-årige sanger tror på, at det var grundet hans afholdenhed, at han fandt sammen med sin kone.

- Jeg tror på, at Gud velsignede mig med Hailey som et resultat af min afholdenhed. Der er goder. Du bliver belønnet for god opførsel, fortæller han.

Parret, der blev gift i september, erkender også i interviewet, at de er meget unge og derfor også ser en parterapeut, så de kan få den bedste start på ægteskabet.

- Ægteskab er hårdt. Vi er meget unge, og det er et skræmmende aspekt. Vi kommer til at ændre os meget. Men vi er klar til at vokse og støtte hinanden i de ændringer. Det er sådan, jeg ser på det. Når alt kommer til alt, er han min bedste ven. Jeg kommer aldrig til at blive træt af ham, fortæller Hailey Baldwin, der nu hedder Bieber, i interviewet.

Parret har tidligere datet, hvor det ikke gik mellem dem. Men de fandt hinanden igen. Foto: Ritzau/Scanpix
Parret har tidligere datet, hvor det ikke gik mellem dem. Men de fandt hinanden igen. Foto: Ritzau/Scanpix
 

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere