Verdensstjerne: - 'Skuespillerinde' er nedsættende

Cate Blanchett og Tilda Swinton roser filmfestivalen i Berlin for at lave kønsneutrale priser

Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix
Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Efter en lang årrække som en af verdens største skuespillere har Cate Blanchett vundet en lang række priser.

Blandt andet har hun været på scenen for at modtage prisen som årets bedste kvindelige birolle og årets skuespillerinde én gang ved både Oscar-uddelingen, Golden Globes og BAFTA-showet.

I fremtiden skal hun flere steder måske kæmpe mod både mænd og kvinder, hvis hun igen vil kalde sig vinder - og det virker hun ikke til at have noget imod.

Se også: Verdensstjerne målløs da hun så sig selv i spejlet

Filmfestivalen i Berlin tog for nylig første skridt i den retning, da man meldte ud, at de kønsopdelte priser blev afskaffet, så man i fremtiden kun ville kåre bedste hovedrolle og bedste birolle fra en samlet pulje af både mænd og kvinder.

51-årige Cate Blanchett blev i forbindelse med årets Venice Film Festival, hvor hun er jury-præsident, spurgt, hvad hun synes om den beslutning. Det skriver flere medier - heriblandt CNN.

- Jeg har altid omtalt mig selv som skuespiller. Jeg synes ikke, at vi har brug for kønsspecifikke betegnelser, og jeg er fra en generation, hvor ordet 'skuespillerinde' altid blev brugt på en nedsættende måde, siger hun ifølge CNN.

Hun fortsætter med at slå fast, at 'gode præstationer er gode præstationer' i hendes verden, og at det altid er hårdt at vurdere andre kunstneres arbejde - uanset om det er opdelt i køn eller ej.

Se også: Taler ud: Derfor gjorde jeg det

Kollegaen Tilda Swinton er helt enig, og den engelske skuespiller hylder den beslutningen, som filmfestivalen i Berlin har taget.

- Det er spild af liv, og livet er for kort til dette. Så jeg er virkelig glad for at høre det om Berlin, og jeg synes, at det er mere eller mindre uundgåeligt, at alle andre vil følge trop. Det er så indlysende for mig, siger hun ifølge the Guardian.

78 kommentarer
Vis kommentarer