Verdensstjerne trækker i land: Bange for at blive 'smadret'

Justin Bieber var ikke helt så cool, da han mødte fotografer, der spurgte ind til hans udtalelse om, at han ville slås med Tom Cruise

Det bliver ikke til en kamp mellem stjernerne. Det tør Justin Bieber nemlig ikke alligevel. Foto: Shutterstock
Det bliver ikke til en kamp mellem stjernerne. Det tør Justin Bieber nemlig ikke alligevel. Foto: Shutterstock

Det var ellers en modig Justin Bieber, der forleden skrev på Twitter, at han gerne vil kæmpe mod filmstjernen Tom Cruise i en såkaldt MMA-kamp.

I sit opslag på Twitter skrev Justin Bieber følgende:

'Jeg vil gerne udfordre Tom Cruise til en kamp i octagon (MMA-ringen). Tom, hvis du ikke accepterer den her kamp, så er du bange. Og det vil du aldrig kunne leve med. Hvem vil gerne arrangere kampen?'

Men nu viser det sig, at den kendte musiker måske ikke er helt så frisk i virkeligheden, som han er på de sociale medier.

Mindre klar i virkeligheden
TMZ mødte ham, da han var ved at forlade sin kone Hailey Biebers forretning, hvor hun arbejder med sin egen tøjkollektion.

Her blev han spurgt af flere fotografer, om han nu også virkelig havde ment, at han gerne ville slås mod Tom Cruise.

- Det var bare for sjov, det er var helt tilfældigt tweet. Jeg er sikker på, at Tom ville smadre mig i en kamp.

Hvis det endelig skulle blive til en kamp mellem de to, mener Justin Bieber da også, at han ville blive nødt til at gøre lidt mere ud af figuren.

- Jeg ville blive nødt til at komme i super form. Jeg er virkelig tynd lige nu. Jeg tror ikke, vi er i samme vægtklasse. Han har den der 'far-styrke', sagde han i interviewet.

Ville gerne stå for kampen
Den tidligere UFC-vinder Conor McGregor var hurtigt ude på Twitter for at kommentere den foreslåede kamp. Han skrev følgende:

'Hvis Tom Cruise er mand nok til at acceptere udfordringen, så vil 'McGregor Sports and Entertainment' meget gerne arrangere kampen. Men har Cruise stadig evner til at slås, som han gør i sine mange film?'

Det bliver dog ifølge Justin Bieber selv ikke til noget alligevel, og det var altså bare en god spøg.

Tom Cruise har ikke kommenteret tilbuddet, men flere på de sociale mener, at den 56-årige skuespiller havde de største chancer for at vinde i en sådan kamp.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere