Verdensstjerner 'gør grin' med kristendommen: Se de himmelske kostumer

Katolikker og kristne har på de sociale medier udtrykt stor vrede over verdensstjernernes symbol-kristne kjoler under New Yorks Met Gala-fest - Rihanna var udklædt som paven og Katy Perry som en engel

Rihanna springer ud som selveste paven, og Katy Perry springer ud som en engel - måske en falden engel. (Foto: All Over Press)
Rihanna springer ud som selveste paven, og Katy Perry springer ud som en engel - måske en falden engel. (Foto: All Over Press)

Rihanna skridtede i går aftes op ad den røde løber i New York under den årlige Met Gala-fest iført en fantasifuld kappe-agtig sølvkjole, og hun kronede sit katolske outfit med en høj pave-lignende hat. Katy Perry mødte op iført en gylden kort kjole og med to gigantiske hvide vinger udklædt som en engel.

En lang række verdenskendte kvinder fulgte i sporene på Rihanna og Katy Perry iført kristne 'kostumer', fordi aftenens tema for den årlige fest netop var 'Himmelske kroppe: Mode og den katolske fantasi.'

Men det er ikke faldet i god jord hos alle. Mange katolske og kristne mennesker har nemlig på de sociale medier udtrykt stor vrede over kjolerne og arrangementet, som de kalder blasfemisk. Generelt mener mange af de kristne personer, at ingen anden religion ville blive udsat for at blive gjort til grin på den måde, som kristendommen blev under året Met Gala.

Størstedelen af fans på de sociale medier har dog været begejstrede for de fantasifulde kjoler, selvom mange kristne og katolikker ser hele temaet og kjolerne som en manglende respekt for den kristne religion.

Den britiske model Cara Delevingne mødte op iklædt et frækt sort kostume, hvor hendes ansigt var dækket af et nonne-agtigt slør. Sangeren Solange Knowles med glorie. Sarah Jessica Parker med storslået katolsk kjole. (Foto: All Over Press)
Den britiske model Cara Delevingne mødte op iklædt et frækt sort kostume, hvor hendes ansigt var dækket af et nonne-agtigt slør. Sangeren Solange Knowles med glorie. Sarah Jessica Parker med storslået katolsk kjole. (Foto: All Over Press)
 

Den kvindelige katolik Esther May skrev på twitter:

- Min religion er ikke jeres kostumer. Jeg synes, at det er frastødende. Dårligt valg af tema, kostumer og så videre. Mangel på respekt.

Holy Spirit Gals skrev følgende på twitter:

- Jeg er ked af det og fortvivlet over valget for dette års Met Gala-tema. Hvorfor er det okay for de kendte at seksualisere og udvise manglende respekt for den katolske kirke. Disse outfits ærer på ingen måde troen. Ingen anden religion ville blive udsat for at blive gjort til grin på den måde.

Og twitter-brugeren Tina satte ord på en tanke, mange måske har:

- Det handler ikke om angrebet på den kristne kirke. Det handler mere om den kendsgerning, at hvis verdensstjernerne havde været iført hijab, så havde hele verden været gal over deres manglende respekt for en religion.

Rita Ora i spansk-katolsk sort dress, Kardashian med kors på guldkjolen og modellen Stella Maxwell med en kjole med billeder af den hellige jomfru. (foto: All Over Press)
Rita Ora i spansk-katolsk sort dress, Kardashian med kors på guldkjolen og modellen Stella Maxwell med en kjole med billeder af den hellige jomfru. (foto: All Over Press)
 

Der var også to brugere der mente, at hele arrangementet var blasfemi, mens en tredje bruger konstaterede, at blasfemi i den her forbindelse er usædvanlig smukt.

1 af 4 Den britiske model Cara Delevingne mødte op iklædt et frækt sort kostume, hvor hendes ansigt var dækket af et nonne-agtigt slør. Sangeren Solange Knowles med glorie. Sarah Jessica Parker med storslået katolsk kjole. (Foto: All Over Press)
2 af 4 Rita Ora i spansk-katolsk sort dress, Kardashian med kors på guldkjolen og modellen Stella Maxwell med en kjole med billeder af den hellige jomfru. (foto: All Over Press)
3 af 4 Nærbillede af Cara Delevingnes nonne-agtige slør. (Foto: All Over Press)
4 af 4 Rihanna springer ud som selveste paven, og Katy Perry springer ud som en engel - måske en falden engel. (Foto: All Over Press)
26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere