Vild anklage mod eksmand: Tvang datter til at se halshugnings-videoer

Den tidligere Spice Girl-sangerinde Mel B vil forhindre, at hendes eksmand Stephen Belafonte kan tilbringe tid med hendes døtre

Mel B vil forhindre, at hendes eksmand har kontakt med hendes mellemste datter. Fotot: AP
Mel B vil forhindre, at hendes eksmand har kontakt med hendes mellemste datter. Fotot: AP

Forholdet mellem 42-årige Mel B og hendes eksmand Stephen Belafonte er mildest talt anstrengt.

Mel B søgte om skilsmisse sidste år efter knap ti års ægteskab og kom i den forbindelse med en række anklager mod eksmanden. Blandt andet skulle han have udsat hende for psykisk og fysisk vold, bedøvet hende og udnyttet hende seksuelt.

Mel B og Stephen Belafonte før det grimme brud. Foto: All Over Press
Mel B og Stephen Belafonte før det grimme brud. Foto: All Over Press
 

Anklagerne om vold skal for retten i november. Foto: Planet Photos Intl. kendte - 26. okt. 2017 - kl. 07:50 Spice Girl vil skilles: Min mand bedøvede mig

Sagerne endte imidlertid med forlig, men nu pågår endnu en sag, hvor Mel B - hvis fødenavn er Melanie Brown - vil forhindre Belafonte i at tilbringe tid med en af hans tidligere steddøtre. Det skriver People.

I nye retsdokumenter fremgår det, at Mel B anklager Belafonte for at have vist 'videoer af IS, der halshugger personer' til hendes tre døtre, Phoenix, 19, Angel på ti og seksårige Madison, som er den eneste af Mel Bs døtre, Belafonte er far til.

- Mens jeg ikke var tilstede, syntes Stephen, at det ville være sjovt eller lærerigt (jeg ved det stadig ikke), at vise IS-halshugningsvideoer, fremgår det af retsdokumenter.

- Det var fuldstændig upassende at vise til så små piger, der ikke ved, hvad der foregår i de videoer. Angel har flere gange fortalt mig om videoerne, og at hun var bange og skræmt over, at Stephen ville udsætte hende for så grusomme billeder, lyder det fra Mel B, der efter sigende skulle have sørget for at sende den mellemste datter, som hun har med komikeren Eddie Murphy, i terapi.

Nu ønsker hun at forhindre Stephen Belafonte at have samvær med Angel. Mel B hævder, at Belafonte forsøgte at tage kontakt til tiårige Angel gennem sin egen datter, Madison, som han altså har samvær med. Han gav hende en bamse, der indeholdt et telefonnummer til ham.

Mel Bs ældste datter, Phoenix, støtter morens anklager.

- Han fik os alle sammen til at se på mænd, der blev halshugget med motorsav af IS, mens vi var i køkkenet, og han lavede mad, lyder det fra Phoenix, der tilføjer, at episoden fandt sted, da hun var 16 år, og hendes yngre søstre dermed blot fra syv og tre.

Se også: Anklager om vold og sexvideoer: Spice Girl indgår millionforlig

 

32 kommentarer
Vis kommentarer