Vild forvandling: Se stjernen nu

Til rollen som bokselegenden Mike Tyson har Jamie Foxx øget sin muskelmasse betragteligt

Jamie Foxx skal spille rollen som bokseren Mike Tyson. Foto: Ritzau Scanpix
Jamie Foxx skal spille rollen som bokseren Mike Tyson. Foto: Ritzau Scanpix

Jamie Foxx har gang i en gennemgribende forvandling, der skal gøre ham klar til en ny rolle, og i den forbindelse har han lagt en stribe billeder op, der viser en mildest talt voksende muskelmasse.

Det er nemlig ingen ringere end Iron Mike Tyson, som han skal portrættere i den kommende film 'Finding Mike'.

'Transformationen begynder.. 'Finding Mike'. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har jagtet Mike Tyson-filmen i et stykke tid. Folk spørger mig hele tiden, hvornår den udkommer,' skriver han på Instagram og fortsætter:

'For få måneder siden startede vi rejsen. Men den største opgave er at transformere kroppen. Med en masse pull-ups, dips og armbøjninger har vi fået en ganske glimrende god start.'

Husk, der kan bladres i billederne herunder ...

Hyldes af bokser
Han understreger dog samtidig, at han ikke er helt i mål endnu i sin forvandling til den ondeste mand på planeten, som Mike Tyson blev kaldt.

'Som jeg sagde, vi har stadig et stykke vej, men jeg er klar til at gøre det.'

Det er stadig begrænset, hvad man ved om filmen, andet end at den naturligvis omhandler den legendariske bokser. Den tidligere professionelle bokser Oscar De La Hoya er blandt dem, der har kommenteret billederne.

'Der kunne ikke være valgt en bedre skuespiller/person til at spille legenden. Tillykke,' skriver han.

Jamie Foxx har valgt at sætte barren skyhøjt forud for rollen som Mike Tyson. I en Instagram-live sagde han for nylig.

- Jeg garanterer, at I vil løbe hen til mig på gaden og bede om autografer, fordi I tror, jeg er Mike.

Mike Tyson var aktiv fra 1985 til 2005. Han har rekorden som den yngste verdensmester i heavyweight nogensinde med sine 20 år, fire måneder og 22 dage. Hans første 19 kampe blev vundet på knockout. 12 af dem i første runde. I en lang karriere boksede han 58 kampe, 44 ud af 50 sejre blev vundet på knockout.

Han huskes fortsat for at have bidt en stump af Evander Holyfields øre af under en kamp. I oktober 2001 gik han i ringen mod danske Brian Nielsen, som han stoppede i sjette runde.

I 1992 blev Tyson ligeledes idømt seks års fængsel for voldtægt, men blev løsladt efter tre.

104 kommentarer
Vis kommentarer