Vild milepæl: - Jeg er så stolt

Kanye West er stolt af sin kone, Kim Kardashian West, og hendes forretningsevner

Kim Kardashian West kan nu officielt kalde sig milliardær. Foto: AP
Kim Kardashian West kan nu officielt kalde sig milliardær. Foto: AP

Ingen kan være i tvivl om, at ægteparret Kanye West og Kim Kardashian West til sammen er gode for en pæn sum penge, og nu kan Kim Kardashian West officielt bryste sig af titlen som milliardær.

Ifølge Financial Times har hun nemlig for nylig indgået en aftale, som har forøget værdien af hendes kosmetikbrand KKW, så det nu er 1 milliard dollars værd.

Og konens forretningsevner er da heller ikke gået rapperen Kanye Wests næse forbi.

Hun deler normalt kun billeder, hvor hun er stadset godt op. Foto: Ritzau Scanpix flash - 24. jun. 2020 - kl. 19:00 Fans raser: 'Hvorfor lyver du?'

- Jeg er så stolt af, at min smukke kone Kim Kardashian West officielt er blevet milliardær. Du har klaret dig igennem så meget stormvejr, og nu skinner gud på dig og vores familie, skriver han på Twitter.

Vurderingen af KKW kommer efter en aftale om, at Kim Kardashian West vil sælge 20 procent af virksomheden til kosmetik-giganten Coty Inc.

Salget indbringer realitystjernen den nette sum af 200 millioner dollars, hvilket svarer til omtrent 1,3 milliarder danske kroner.

Både Kanye West og Kim Kardashian West kan grine hele vejen til banken. Foto: Stephen Lovekin/WWD/Shutterstock
Både Kanye West og Kim Kardashian West kan grine hele vejen til banken. Foto: Stephen Lovekin/WWD/Shutterstock

Også milliardær
Kanye West er da heller ikke selv helt tabt bag en vogn, hvad angår forretninger.

Så sent som i april kunne Forbes Magazine fortælle, at rapperen, som står bag sneakers-brandet Yeezy, officielt kunne kalde sig millardær.

For nylig kunne Kanye West annoncere, at han havde indgået et partnerskab med tøjkæden Gap, så hans Yeezy-sneakers de næste ti år kan findes på hylderne i Gap-butikkerne.

Se også: Kardashian overrasker: Nyt job

29 kommentarer
Vis kommentarer