Virkelighedens 'Ken-dukke' chokerer efter ny plastikoperation

Rodrigo Alves er kendt som den 'menneskelige Ken-dukke'. Men det er ikke uden konsekvenser, at han lægger krop til adskillige plastikoperationer

Rodrigo Alves' forsøg på at ligne dukken 'Ken' deler vandene. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Rodrigo Alves' forsøg på at ligne dukken 'Ken' deler vandene. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Det kræver vedligeholdelse, hvis man lægger sig under kniven for at få et bestemt udseende.

Det kan brasilianske Rodrigo Alves, der måske bedre er kendt som 'virkelighedens Ken-dukke', skrive under på.

Når næste uge er ovre, har han fået foretaget sin 69. plastikoperation, og på sin Instagram-konto forklarer han lidt om årsagen til den seneste og de forestående skønhedsoperationer.

'Efter 62 plastikoperationer skal der vedligeholdelse til for at følge med det tidsløse udseende (...) 'Jeg bliver ikke yngre og mit ansigt forandrer sig i forbindelse med alderen'.

Rodrigo Alves fortæller under overskriften 'New year, new face' (Nyt åt, nyt ansigt), at han mere eller mindre skal have rettet hele ansigtet til.

' ... mine kinder er begyndt at falde, det samme med læberne, øjnene og meget andet', skriver han på sin Instagram-konto.

I denne uge har den 35-årige 'Ken-dukke' allerede fået foretaget de første mange skønhedsoperationer, og efterfølgende har han delt billeder af, hvordan helingsprocessen går.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Efter fem timers operation er Rodrigo godt pakket ind. Foto: Rodrigo Alves/Ritzau Scanpix
Efter fem timers operation er Rodrigo godt pakket ind. Foto: Rodrigo Alves/Ritzau Scanpix

'Ken-dukken' måtte en tur til Iran for at finde en læge, der ville foretage operationen på ham. Foto: Rodrigo Alves/Ritzau Scanpix
'Ken-dukken' måtte en tur til Iran for at finde en læge, der ville foretage operationen på ham. Foto: Rodrigo Alves/Ritzau Scanpix

Det ser ikke ligefrem rart ud, at få et 'ansigtløft'. Foto: Rodrigo Alves/Ritzau Scanpix
Det ser ikke ligefrem rart ud, at få et 'ansigtløft'. Foto: Rodrigo Alves/Ritzau Scanpix
 

På sin Instagram-konto fortæller han, at ved den næste operation vil han få indsat et nyt implantat i kinderne, og på mandag skal han have ordnet næsen med brusk fra de ribben, han har tilbage. Han har tidligere fået fjernet fire ribben.

Alves har tidligere fået advarsler fra læger for sine mange operationer, og det er særligt hans næse, de er bekymrede for.

Føler sig godt tilpas
Indtil videre har de mange operationer kostet ham over 5 millioner kroner, hvilket også er inklusiv adskillige botox- og serum-behandlinger.

'Virkelighedens Ken-dukke' slutter i sit opslag med at fortælle, hvor godt han har det med sit udseende, og hvorfor han bliver ved:

'Med hjælp fra de gode plastikkirurger er det lykkedes mig at genopfinde mig selv og være den glade person, jeg er i dag. Mit sind passer til min krop og sjæl, og det er det, der betyder noget for mig'.

210 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere