Voldsom ulykke på filmset: 19-årig måtte sys med 70 sting

Taylor Hickson sagsøger filmselskabet bag gyserfilmen 'Ghostland'. Under optagelserne kom hun ud for en voldsom ulykke

Taylor Hickson, som hun så ud, før hun måtte sys med 70 sting i ansigtet. Foto: All Over Press
Taylor Hickson, som hun så ud, før hun måtte sys med 70 sting i ansigtet. Foto: All Over Press

Den 20-årige Taylor Hickson måtte sys med omkring 70 sting i ansigtet, efter en glasdør gik i stykker under optagelserne til gyserfilmen 'Ghostland' i december 2016.

Nu sagsøger hun filmselskabet.

Det skriver filmmediet Deadline.

Den canadiske skuespiller, der slog igennem i filmen 'Deadpool', forklarer i anklageskriftet, hvordan instruktøren blev ved med at fortælle hende, at hun skulle slå hårdere på glasset med sine næver.

'På et tidspunkt i løbet af optagelserne og efter at være blevet bedt om at lægge mere styrke i slagene, spurgte hun producerne og instruktøren, om det var sikkert at gøre sådan. Produceren og instruktøren sagde begge ja,' lyder det i anklageskriftet, som mediet citerer.

Se også: Efter voldsom busulykke: Dansk skuespiller indstiller karrieren

Da de tog scenen en gang til, gik det galt.

'Glasset splintredes, hvilket fik hendes hoved og overkrop til at falde igennem døren og ned i glasskårene. Som følge af ulykken, skar hun sig slemt i venstre side af ansigtet,' lyder det endvidere.

Det fremgår også, at Taylor Hickson straks blev kørt på hospitalet, hvor hun fik omkring 70 sting.

- Damen, der tog sig af settet, holdt mit ansigt sammen med servietter, fortæller Taylor Hickson til Deadline.

- Hun nåede igennem så mange servietter, der var så meget blod, tilføjer hun.

Taylor Hickson, som hun ser ud efter ulykken. Foto: All Over Press
Taylor Hickson, som hun ser ud efter ulykken. Foto: All Over Press

Se også: Australsk skuespiller i voldsom ulykke: Kæmper for sit liv

Over et år efter ulykken er hun stadig meget påvirket.

- Der har været massiv usikkerhed, forvirring, smerte, vrede og tristhed, da det var min sidste dag på settet, og der ikke blev taget nogen sikkerhedsforanstaltninger, forklarer hun til mediet.

I anklageskriftet fremgår det, at selvom Hickson har gennemgået en lang række behandlinger heriblandt laser- og silikonebehandling har hun stadig et permanent ar, og at hun har mistet arbejdsindtægter, mens hun kom sig over ulykken, som hun mener, produktionen bag filmen burde have kunnet forudse.

For at gøre ondt værre forestiller filmplakaten til 'Ghostland' en ung kvindes ansigt, der er smadret, og af samme grund vil Hickson ikke deltage i premieren, selvom hun havde glædet sig til at se skuespilleren Emilia Jones, der spiller hendes søster i filmen.

- Hun og hendes mor tog sig af mig på ulykkesnatten, da jeg blev udskrevet og kom tilbage på hotellet. Jeg ser frem til at gense hende. Vi havde glædet os til at løbe rundt i Paris i forbindelse med premieren, men desværre ville det være for ubehageligt at deltage. Følelsesmæssigt - ubehageligt for alle, siger hun.

Filmplakaten til 'Ghostland', der får premiere i Frankrig 14. marts. Foto: PR
Filmplakaten til 'Ghostland', der får premiere i Frankrig 14. marts. Foto: PR

Se også: Britisk skuespillerinde alvorligt kvæstet i bilulykke

For nyligt var også sangerinden Carrie Underwood under kniven - ganske ufrivilligt. Hun faldt på trappen foran sit hjem og fik mellem 40 og 50 sting.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere