Voldsomme slag: Verdensstjerner i kæmpe slåskamp online

Bat, knytnæver, albuer, jord og spark. Nogle af verdens største stjerner går til den i en video, som er gået viralt. Det er beskidte tricks, de benytter sig af

Video: Zoë Bell.

På trods af, at coronavirussen har fået fat verden over, lader nogle af Hollywoods største kvindelige stjerner sig ikke slå ud af den. I en udfordring på Instagram viser superstjernerne deres kampfærdigheder og slås virtuelt under hashtagget #BossBitchChallenge.

Og de kvinder, som er en del af udfordringen, kender til at slås. De har nemlig selv spillet nogle af de sejeste kvindelige actionhelte og -skurke i nogle af Hollywoods største film.

I det højspændte klip er Margot Robbie, Cameron Diaz, Scarlett Johansson og Halle Berry blandt de mange superstjerner, som deltog i den virtuelle udfordring, som den kendte stuntkvinde Zoë Bell lagde ud. Zoë Bell er stuntkvinden bag de mange velplacerede slag, som Uma Thurman har taget æren for i Kill Bill.

Træt af at kede sig
Videoen blev lagt ud fredag med ordene:

'Her er den! Vi sparker til lockdown-kedsomhed med nogle af de sejeste! Mine damer, i er allesammen mine helte.'

Videoen lægger ud med, at Zoë Bell læser en bog, men råber det, mange tænker: 'Jeg keder mig så meget!' Og fortsætter med: 'Jeg vil bare lege med mine venner!'

Og med lidt finesse inden for videoredigering blev denne benhårde video til, hvor hun springer op af sofaen og starter den måske største og længste kampscene mellem stjerneskuespillere og deres stuntkvinder.

Fandt sig i et par slag
Margot Robbie efterabede Harley Quinn, da hun skulle slå igen. Da det var hendes tur til at slå igen, viste hun et bord fyldt med diverse genstande, hun kunne benytte til en god omgang gengæld. Her udvalgte hun et bat ligesom hendes rolle Harley Quinn.

Scarlett Johansson var lidt mildere end sin rolle i 'The Avengers'. Hun var i gang med hjemmetræning, da hun 'blev slået i hovedet'. Her valgte hun at slå igen med en fitnessbold.

Helle Berry falder baglæns i en pool, efter hun får kastet jord i hovedet. Hun kommer sig dog hurtigt igen og giver noget af et slag mod kameraet, mens hun spytter en mundfuld vand ud af munden.

Det var en rystet Cameron Diaz, som var i gang med at bære sine poser med varer ind, da hun også blev angrebet af en virtuel knytnæve. Hun falder næsten ind i bagagerummet i bilen, inden hun giver igen af samme skuffe.

Hun delte udfordringen på Instagram med ordene: 'Det var så sjovt at være en del af @Therealzoebell's #BossBitchFightChallenge. Sjov måde at bekæmpe kedsomheden med nogle seje sild!'

10 kommentarer
Vis kommentarer