Voldsomt angreb på superstjerne: - Gammel og creepy

Musikeren Moby fortæller i sin nye bog, hvordan han datede Natalie Portman, da hun var 20 år gammel. Det er hun mildest talt træt af

Bogen er fyldt med faktuelle fejl, lyder det fra Natalie Portman, som går til angreb på Moby. Foto: Ritzau Scanpix
Bogen er fyldt med faktuelle fejl, lyder det fra Natalie Portman, som går til angreb på Moby. Foto: Ritzau Scanpix

Man kan ikke slippe afsted med at fortælle pyntede sandheder om superstjernen Natalie Portman.

Det må musikeren Moby sande, efter han i sin nye bog, erindringerne 'Then It Fell Apart', har beskrevet, hvordan han mødte og datede den væsentligt yngre skuespillerinde for 20 år siden.

Se også: Årtiets brandert? Missede sin mors begravelse

I bogen beskriver den i dag 53-årige Moby, hvis borgerlige navn er Richard Melville Hall, hvordan en ung Natalie Portman opsøgte ham efter en koncert. Hun flirtede med ham, og de begyndte at date. Ifølge Moby var hun 20 år gammel.

Men det er Natalie Portman uenig i. Både forløbet og hendes alder dengang, som hun fastslår til at være 18 år. Hun tager til genmæle i et interview med Harpers Bazaar.

- Jeg blev overrasket over at høre, at han karakteriserede den meget korte tid, jeg kendte ham, som dating, for jeg husker ham som værende en meget ældre mand, der opførte sig 'creepy' over for mig, da jeg kun lige var blevet færdig i gymnasiet, siger Natalie Portman i interviewet og fortsætter.

- Han siger, jeg var 20; det var jeg helt sikkert ikke. Jeg var en teenager. Jeg var lige fyldt 18 år.

Moby har udgivet en ny bog, der ikke just bringer smilet frem hos Natalie Portman. Foto: Ritzau Scanpix
Moby har udgivet en ny bog, der ikke just bringer smilet frem hos Natalie Portman. Foto: Ritzau Scanpix

Mange fejl
Hun er enig i, at de mødtes efter en koncert, hvor han, ifølge hende, spurgte, om de skulle være venner. Senere fandt hun ud af, at han var interesseret i hende på andre måder, og hun afviser, at de skulle have haft datet. Natalie Portman er voldsomt utilfreds med, at hun ikke er blevet hørt i forbindelse med bogen.

- Der er ikke blevet faktatjekket af hverken ham eller hans udgiver - det føles næsten overlagt. At han bruger denne historie til at sælge sin bog irriterer mig. Det foregik ikke sådan. Der er mange faktuelle fejl og opfindelser. Jeg ville gerne have haft, at enten han eller hans udgiver havde rakt hånden ud og tjekket, siger Natalie Portman.

Se også: Skuespiller venter barn med 31 år yngre kone

Moby beklager
Det fik Moby til indledningsvis at fastholde sin version af forløbet, uden at han dog svarede på, hvordan Natalie Portman, der er født i 1981, kunne være 20 år i 1999.

Hendes påstand om, at han skulle have opført sig 'creepy', ignorerer han også, men nu nogle dage senere er der kommet andre boller på suppen.

På Instagram undskylder han, at han ikke har oplyst Natalie Portman om, at hun indgår i bogen, hvilket han selv betegner som 'hensynsløst'.

'Jeg accepterer også, at jeg i betragtning af den dynamik, som vores aldersforskel på næsten 14 år gav, skulle have opført mig mere ansvarligt og respektfuldt, da Natalie og jeg mødtes for næsten 20 år siden, skriver han.

Og så ignorer vi lige det faktum, at Moby er 53 år, mens Portman i dag er 37, hvilket giver en aldersforskel på 16 år.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!