YouTube-kongen styrtet i døden

Den hyper-populære Grant Thompson blev kun 38 år

Familien opfordrer fans og følgere til at ære 'The King of Random'. Foto: The King of Random/YouTube
Familien opfordrer fans og følgere til at ære 'The King of Random'. Foto: The King of Random/YouTube

YouTube-stjernen Grant Thompson - også kendt som 'The King of Random' - er død.

Det bekræfter familien på hans Instagram-profil.

'Det er med stor sorg, at vi må meddele jer alle, at Grant Thompson gik bort i går aftes', skrev de blandt andet.

Han blev 38 år.

Det tragiske dødsfald er sket tirsdag i en paragliding-ulykke, bekræftede myndighederne i Hurricane, Utah, hvor Thompson boede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Paragliding er en sportsgren, hvor piloten flyver under en faldskærmslignende faldskærm. Ofte benytter man eksempelvis skrænter og bjergkanter til at lette. OBS! Billedet er fra arkivet. Foto: Corbis RF

Grant Thompson har siden 2010 drevet YouTube-kanalen 'The King Of Random', hvor han deler sin interesse for at bygge og konstruere alverdens sager - eksempelvis en spiselig svane eller en laserdrevet blæsepistol.

Kanalen har mere end 11 millioner følgere, mens videoerne sammenlagt har milliarder af visninger.

YouTube tweetede også tirsdag også deres kondolence.

'Vi er dybt rystede over at høre om det tragiske tab af Grant Thompson, en begavet, passioneret og uendeligt nysgerrig skaber', skriver de blandt andet i opslaget.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!