YouTube-stjerne dømt: Gik langt over stregen

Youtubeeren Kanghua Ren - kendt som ReSet - er blevet idømt 15 måneders fængsel og en kæmpe bøde

Kanghua Ren har nu rettens ord for, at det er strafbart at chikanere hjemløse.
Kanghua Ren har nu rettens ord for, at det er strafbart at chikanere hjemløse.

Det er ikke nyt, at 'practical jokes' - eller 'pranks' - er velegnede til at skaffe sig opmærksomhed og eftertragtede følgere på YouTube.

Der er dog grænser for, hvor langt man kan gå. Det fik den kinesiskfødte YouTube-stjerne Kanghua Ren fredag at føle, da han måtte en tur i retten, efter han havde lagt en video på YouTube, hvor han narrer en hjemløs mand til at spise tandpasta. Det skriver New York Times.

I videoen giver Kanghua Ren en pakke Oreo-chokoladekiks, hvor han har skiftet den hvide creme ud med tandpasta, til en hjemløs mand i Barcelona.

Den 52-årige hjemløse mand spiser kiksene, men kaster efterfølgende op.

Kanghua Ren, der var 19 år, da han lavede videoen, har ifølge mediet Techcrunch udtalt, at han godt kan se, at han måske gik over stregen.

- Måske gik jeg lidt over stregen, men se på den positive side. Det her vil hjælpe ham med at holde tænderne rene. Jeg tror ikke, han har børstet tænder, siden han blev fattig, siger Kangua Ren ifølge Techcrunch.

Nu har den unge youtuber rettens ord for, at han er gået for langt.

Retten i Barcelona bestemte, at hans profiler på de sociale medier skal holdes lukket i fem år, samt at han skal betale en bøde på 20.000 euro, hvilket svarer til cirka 150.000 kroner.

Desuden har han modtaget en fængselsdom på 15 måneder, men da han ikke tidligere er straffet, er det tvivlsomt, om han rent faktisk ender med at havne bag tremmer.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere