YouTube-stjerne i shitstorm for at 'have sex med sin kat'

En 30-årig YouTube-stjerne er røget ud i voldsom shitstorm på de sociale medier på grund af en provokerende udtalelse fra 2015

Fortiden kan hurtigt indhente dig på de sociale medier, hvis du for nogle år siden har sagt et eller andet, der ikke falder i god jord.

Det har den 30-årige amerikanske YouTube-stjerne Shane Dawson netop mærket på egen krop. Han er nemlig i løbet af de sidste 24 timer blevet udsat for en regulær shitstorm på de sociale medier på grund af nogle udtalelser, han kom med i en podcast helt tilbage i 2015.

Dengang sagde Shane Dawson for sjov, at han havde haft sex med sin kat. Og da udtalelsen i søndags pludselig genopstod på de sociale medier, heriblandt på Twitter, gik internettet amok med beskyldninger mod Shane Dawson på grund af den gamle udtalelse, som han selv beskriver som en grænseoverskridende joke.

Det skriver flere medier, heriblandt Newsweek og Express,

Og Shane Dawson har også selv lagt flere opslag ud på Twitter, hvori han undskylder for sine tidligere udtalelser samt forklarer, i hvilken sammenhæng de blev udtalt.

Her skriver Shane Dawson blandt andet følgende:

'Jeg har ikke haft sex med min kat. Jeg har ikke haft orgasme ud over min kat. Jeg har aldrig haft min penis i nærheden af min kat. Jeg har aldrig gjort noget mærkeligt med min kat.'

Den grænseoverskridende udtalelse kom i en podcast i år 2015. Dengang sagde Shane Dawson følgende:

'Engang lagde jeg min kat ned på ryggen.'

Og så tilføjede han: 'Og så fik jeg orgasme ud over katten.'

Dawson påstod også i podcasten, at han kun var 19 år gammel, da det skete.

I andre undskyldende opslag på Twitter i søndags forklarede Dawson sagen således:

'Jeg har mange gange undskyldt for alt det dumme shit, som jeg har sagt i videoer og i podcast gennem årene. Jeg har lært lektien igen og igen. Og jeg har mere selvtillid i dag med henblik på min evne til at underholde folk ved bare at være mig selv -  og ikke bare være så chokerende for at frembringe latter.'

Han skrev også dette opslag:

'Historien om katten var falsk og var baseret på en forfærdeligt idé til en joke, som jeg fik for mange år siden, men aldrig lavede. Og da muligheden kom for et lille sjovt øjeblik i podcasten, fortalte jeg historien, som om det var en rigtig historie. Og det var frastødende og meget dumt.'

22 kommentarer
Vis kommentarer