Youtube-stjerner døde efter Jackass-stunt

Tre canadiske eventyrere har mistet livet i vandfaldet Shannon Falls i British Columbia

Alexey Lyakh og Megan Scraper mistede tirsdag livet i Canada. Privatfoto
Alexey Lyakh og Megan Scraper mistede tirsdag livet i Canada. Privatfoto

Ryker Gamble, Alexey Lyakh og Megan Scraper har alle mistet livet, efter de tirsdag kastede sig ud i endnu en risikabelt optagelse.

Trioen var en del af det populære Youtube-kollektiv High On Life, der følges af flere end en million Instagram og har mere end en halv million faste abonnenter på Youtube.

Vovehalsene ville udføre et stunt inspireret af de ikoniske MTV-helte fra Jackass, men forsøget endte fatalt, Skriver People.

Ulykken skete tirsdag i vandfaldet Shannon Falls i British Columbia i Canada. Ifølge myndighedernes efterforskning af dødsulykken gled Megan Scraper og faldt efterfølgende ned af det 30 meter høje vandfald. Ryker Gamble og Alexey Lyakh mistede livet, da de forsøgte at redde hende.

Ryker Gamble mistede tirsdag livet. Privatfoto
Ryker Gamble mistede tirsdag livet. Privatfoto

På Youtube har High On Life-gruppen lagt en rørende video ud, hvor de mindes deres afdøde venner.

- Den 3. juli mistede vi vores tre gode venner, Ryker Gamble, Alexey Lyakh og Megan Scraper. Der findes ingen ord, der kan lindre den smerter og sorg, vi føler lige nu, bliver der blandt andet sagt.

Ifølge Vancouver Courier var der et fjerde medlem af High On Life-gruppen med på den turen til Shannon Falls. Personen var angiveligt vidne til ulykken og løb efter hjælp.

Det lokale politi har bekræftet dødsulykke med en meddelelse, hvor de blandt andet skriver, at de klokken 11.55 den 3. juli fik et opkald fra redningstjenesten med melding om, at tre personer flød rundt i et bassinerne nær toppen af Shannon Falls. Personerne var sammen med en gruppe venner, da de gled og trillede 30 meter ned i bassinet under dem.

High On Life har tidligere kastet sig ud i vilde og livsfarlige stunts i vandfald:

115 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere