Youtuber dræbt: Realitystjerne anholdt

Daniel Silva er arresteret for mord, efter hans medpassager blev dræbt i et biluheld

Daniel Silva er nu anholdt for mord. Foto: Instagram/Daniel Silva
Daniel Silva er nu anholdt for mord. Foto: Instagram/Daniel Silva

Realitystjernen Daniel Silva, der er bedst kendt for tv-programmet 'Ink Master', som er et tatoveringsprogram, der har kørt i 12 sæsoner, er blevet arresteret, efter et biluheld med en dyr bil endte med at dræbe hans medpassager, youtuberen Corey La Barrie.

Programmet, hvor man følger forskellige tatovører, er blevet ekstremt populært. Foto: Getty Images
Programmet, hvor man følger forskellige tatovører, er blevet ekstremt populært. Foto: Getty Images
 

Det skriver NBC News, der har været i kontakt med politiet i Los Angeles.

Daniel Joseph Silva blev arresteret for mord efter et uheld, hvor en 2020 McLaren 600LT ramte ind i et stopskilt med høj fart i Los Angeles.

Uheldet dræbte den 25-årige youtuber Corey La Barrie.

Politiet har udtalt, at uheldet skyldes spirituskørsel, men i arrestationsrapporten er alkohol ikke nævnt som en faktor for anholdelsen.

Ifølge politiet forlod Daniel Silva bilen efter ulykken og prøvede at forlade stedet. Han blev dog stoppet af forbipasserende, der var i gang med at skaffe hjælp til stedet.

Daniel Silva er lige nu i fængsel. Hans kaution er sat til 200.000 dollars svarende til cirka 1,3 millioner danske kroner.

Corey La Barrie var en kæmpe stjerne på sociale medier, hvor han havde flere hundredtusinde følgere.

66 kommentarer
Vis kommentarer