Zombie Boy er død

Rick Genest med tilnavnet Zombie Boy er død

Zombie Boy blev kendt for den brede befolkning, efter han var med i Lady Gagas musikvideo til 'Born This Way'. Han har tidligere gæstet Danmark. Se det her

Rick Genest var tatoveret over hele kroppen. Han var tatoveret i ansigtet. Og så blev han kendt for sin optræden i Lady Gagas musikvideo Born This Way.

Nu er han død. 32 år gammel. Tilsyneladende selvmord beretter britiske The Mirror, der samtidig citerer Radio-Canada for, at han skulle være blevet fundet død i sit hjem i Montreal i Canada onsdag.

Han var fra Canada, og han kunne være blevet 33 år gammel 7. august. Han fik sin første tatovering, da han var 16 år gammel. Tre år efter, da han var 19, var kroppen dækket af blæk.

I 2011 blev han ifølge The Mirror spottet af Lady Gagas stylist, og han blev hyret til at spille med i hendes musikvideo. Derfra blev han kendt over hele verden.

Han har siden medvirket i diverse tv-shows.

Lady Gaga beklager i dag hans død på Twitter, hvor hun skriver:

'Venlighed og mentalt helbred er ikke altid foreneligt,' skriver hun blandt andet, ligesom hun i et andet tweet fortæller, at det var selvmord:

'Rick Genests, Zombie Boy, selvmord er ødelæggende.'

Hjælp til selvmordstruede

Hvis du har tanker om at begå selvmord - eller frygter, at et andet menneske vil begå selvmord - så er der mange muligheder for hjælp. Livslinien er en landsdækkende frivillig organisation, hvor der tilbydes både telefon-rådgivning og rådgivning over nettet.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-04.

Læs mere Livsliniens hjemmeside HER.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!