Verdenskendt realitystjerne i København

Brandon Jenner, der er bror til de kendte realitystjerner Kendall og Kylie Jenner, spiller i aften på en københavnsk bar

Brandon Jenner gæster København for en enkelt aften. Foto: Klaus Bo
Brandon Jenner gæster København for en enkelt aften. Foto: Klaus Bo

Der er dækket fint op og kælet for dekorationerne på den københavnske Bar Deco.

Onsdag aften spiller den verdenskendte realitystjerne Brandon Jenner nemlig på baren, hvor han for et mindre publikum skal fremføre sine seneste sange.

Det fortæller han Ekstra Bladet, da vi møder ham før koncerten.

- Det er dejligt at være her i Danmark - også selvom det regner, fortæller han smilende.

Brandon Jenner er ude for at promovere sit nyeste album som solokunstner, 'Plan on feelings', efter han er gået fra sin kone gennem 14 år, Leah Jenner.

De to lavede musik sammen inden bruddet, men det har ikke stoppet Brandon fra at fortsætte med at spille musik.

Intl. kendte - 25. apr. 2015 - kl. 07:14 Bruce Jenner taler ud: Jeg er en kvinde

Støtte fra søstrene
Og hele familien støtter ham da også stadig. 

- Ja, min familie støtter mig meget. Jeg spørger da også nogle gange mine søstre (Kendall og Kylie, red.), om de vil dele noget på de sociale medier, det er de rigtig søde til, fortæller han.

Familien er da også det vigtigste for Brandon, der efter bruddet med Leah Jenner har fundet kærligheden på ny med Cayley Stoker, som han skal have tvillinger med til februar.

Det sker dog i al fryd og fordragelighed med ekskonen.

- Vi satte os faktisk ned alle tre sammen og fortalte min datter Eva det, fortæller han om familieforøgelsen.

Det var rigtig vigtigt for den 38-årige musiker og realitystjerne at fortælle det ordentligt og at have et godt forhold til sin eks og moderen til sit første barn.

- Vi har jo været sammen så længe, og vi kommer bare begge to fra familier, hvor forældrene er blevet skilt, og der ikke rigtig har været så meget kontakt bagefter, og den spiral ville vi gerne bryde.

Brandon Jenner sætter derfor også en ære i at være en god far for alle sine børn, selvom han nu er kommet videre med en ny kæreste og familie.

Se også: Kun 21 år: Hun er verdens yngste milliardær

 

Det er ikke medlidenhed
Derfor er det også lidt hårdt at være på turné i Danmark, men der er en grund til, at vi kom med med på den amerikanske musikers liste denne gang.

- Sidste gang, jeg lavede et album, var jeg i Norge for at spille i Oslo, og der var nogen, der blev lidt skuffede over, at jeg ikke kom til Danmark.

- Er det så en medlidenheds-tur denne gang?

- Nej, nej, det er slet ikke af medlidenhed, jeg glæder mig til at spille her, men jeg skal huske den formulering, lyder det med et stort smil.

Brandon Jenner har ligesom resten af sin kendte familie været vant til medierne og kameraerne.

Han har medvirket i flere realityprogrammer, der også er blevet hits i Danmark. Heriblandt 'Princes of Malibu', 'Keeping up with the Kardashians' og 'Kourtney and Kim Take Miami'.

Han er søn af Caitlyn Jenner (tidligere Bruce Jenner red.) og Linda Thompson.

Hans bror er Brody Jenner, der også er kendt fra reality-tv, og så har han som nævnt halv-søstrene Kendall og Kylie Jenner.

Den amerikanske musiker spiller en koncert på Bar Deco onsdag aften, inden han rykker videre på sin turné.

Se også: Caitlyn Jenner overvejede selvmord

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!