Ville hylde død verdensstjerne - talte kun om sig selv

Madonna glemte vist, hvem fokus skulle være på, da hun skulle levere en hyldest til afdøde Aretha Franklin

I nat blev der uddelt MTV Music Video Awards i Los Angeles i USA.

Denne aften hylder den forhenværende kanal dedikeret til musikvideoer musikere og deres, sjovt nok, musikvideor.

Madonna havde fundet vej til scenen, da hun havde fået den ærefulde opgave at uddele prisen for 'Årets Video', og nu hvor hun var på scenen, så kunne dronningen af pop godt holde en tale til ære for afdøde Aretha Franklin.

Det blev bare ikke lige til den hyldest til dronningen af soul, som seerne hjemme i stuerne havde forventet. I stedet for at tale om Aretha, hendes musik og indflydelse på musikbranchen, så brugte Madonna taletiden til at tale om sig selv.

Se også: Madonna fylder 60: Poppens rigeste kvinde

'Aretha Louise Franklin ændrede den kurs, som mit liv var på. Jeg forlod Detroit, jeg var 18 år. Jeg havde 35 dollars (Cirka 230 kroner, red) i min pung. Min drøm var at blive professionel danser, men efter at have kæmpet i flere år, hvor jeg ikke slog igennem og ikke havde nogen penge, besluttede jeg at gå til auditons på musicals', åbnede Madonna hyldesttalen, hvor hun meget hurtigt fik drejet fokus over på sig selv, og hendes lange karriere.

Okay, der var en snert af Aretha i talen. For den handlede om, hvad dronningen af soul havde betydet for Madonna, da hun skulle forsøge at skabe sig en karriere i underholdningsbranchen i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne.

Madonnas tale til Aretha Franklin

Aretha Louise Franklin ændrede den kurs, som mit liv var på. Jeg forlod Detroit, da jeg var 18 år. Jeg havde 35 dollars (Cirka 230 kroner, red) i min pung. Min drøm var at blive professionel danser, men efter at have kæmpet i flere år, hvor jeg ikke slog igennem og ikke havde nogen penge, besluttede jeg at gå til auditons på musicals.

Jeg havde ikke fået sangtræning, og jeg havde ikke drømme om at blive en sanger, men jeg prøvede lykken. Jeg fik afslag til alle mine auditions – jeg var ikke høj nok, faldt ikke godt nok ind, havde ikke en rækkevidde på 12 oktaver, var ikke køn nok. Jeg var bare ikke nok.

Men så en dag ledte en fransk disko-sensation efter korsangere og baggrundsdansere til hans verdensturné. Jeg tænkte ’hvorfor ikke, det værste der kan ske er, at jeg går tilbage til at blive røvet, sigtet på med en pistol, og blive mistænkt for at være, en prostitueret, når jeg skulle på til min lejlighed på tredje sal i et crackhouse. Det er nemlig rigtig, jeg er en ’Rebel Heart’.

Så jeg tog til den her audition, hvor to store, franske producere sad i en tom teatersal og udfordrede mig til at være fantastisk. Selve danse-auditionen gik fint, men så spurgte de mig, om jeg havde noder med og en sang klar. Der gik jeg i panik. Jeg havde overset denne ret væsentlige del af auditionen.

Jeg var nødt til at tænke hurtigt, det var min næste måltid der var på spil. Heldigvis var et af mine yndlingsalbums ’Lady Soul’ med Aretha Franklin. Jeg sagde bare ’You Make Me Feel’… Og der var stilhed. (You Make me Feel Like) A Natural Woman. De to franske fyre nikkede bare til mig. Jeg sagde ’ du ved, af Aretha Franklin.’

De kiggede over på pianisten, som bare rystede på hovedet, ’jeg skal bruge noderne’ forklarede han. Og jeg forklarede, at jeg ikke havde brug for nogen noder, at jeg kunne hele sangen udenad, og at jeg ville synge den uden musik.

Jeg kunne se, at de ikke tog mig seriøst – og hvorfor skulle de? En lille splejset hvid pige, som bare dukker op og synger en sang, som er lavet af en de største soulsangere, der nogensinde har levet. Og så ville jeg endda synge den uden at blive akkompagneret af musik! Jeg sagde bare ’Bitch, jeg er Madonna’, eller nej, sådan sagde jeg det ikke, for jeg var ikke Madonna endnu. Jeg vidste ikke, hvem jeg var. Jeg ved ikke, hvad jeg sagde, eller hvad der kom over mig i det øjeblik.

I undrer jer sikkert over, hvorfor jeg fortæller jer denne historie. Der er en forbindelse, for intet af dette kunne ske, eller ville ske, uden vores dronning af soul. Hun ledte mig til den jeg er i dag, og jeg ved, at hun havde stor indflydelse på mange af de mennesker, som er samlet her i aften. Og jeg vil gerne takke dig, Aretha, for at have givet os alle styrke. R-E-S-P-E-C-T. Længe leve dronningen

Planen var også, at Madonna skulle overrække en pris til åres musikvideo. Det lykkedes faktisk for sangerinden at holde fokus på andet end sig selv for en stund og overrække den eftertrægtede pris til sangerinden Camila Cabello. Foto: Chris Pizzello/AP
Planen var også, at Madonna skulle overrække en pris til åres musikvideo. Det lykkedes faktisk for sangerinden at holde fokus på andet end sig selv for en stund og overrække den eftertrægtede pris til sangerinden Camila Cabello. Foto: Chris Pizzello/AP
 

Utilfredshed hos seerne
Folk hjemme i stuerne var hurtige på tasterne til at fortælle deres ærlige mening på Twitter. Der var virkelig langt imellem de seere, som var begejstrede for den noget anderledes tale.

Madonnas beklædning, som lignede noget, hun havde købt på en ferie til Afrika, fik også en tur med på vejen.

'Lad mig lige forstå det her, Madonna mødte op til VMAs (Video Music Awards, red) iført traditionelt afrikansk tøj for at hylde Aretha Franklin, som var dronningen af soul? Hvad fanden tænkte de på?'

'Madonna gav sig selv en hyldest featuring Aretha.'

'Madonna ødelagde hyldesten til Prince til Billboard Awards i 2016. Madonna ødelagde hyldesten til Aretha til VMAs i 2018. Jeg har virkelig ikke lyst til at se på hende. Nogensinde.'

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere