Dit Danmark fra Midt Danmark

Vi har et problem, et meget stort politisk problem i Danmark, når man kan købe sig adgang til de bonede gulve og snik snak korridorerne på Christiansborg, for at blive hørt på og ens sag kommer i den politiske bunke af overvejelser, til næste års politiske sæson.

 

Når man kan købe sit eget parti, profilere sine synspunkter gennem et par etablerede politikere eller man kan donere sig frem til magt, gennem en statsminister, uden at skele til den bunke møgsager der ligger i slipstrømmen, så har vi godt nok et problem - endog et meget stort problem.

 

Vi har også et problem med at politikerne taler tvetunget, som eksempelvis justitsministeren, der råber ordentlighed og gør det modsatte, det giver en spinbekymring der vokser og vokser, fordi vi alle regner med, at et så slagkraftigt slogan følges til dørs, på alle niveauer.

 

Vi har også et problem med en offentlighedslov, der virker modsat af det indtryk loven hentyder til, det er ikke den måde vi i Danmark er blevet opdraget til at tro eller værne om vores politiske frihed, rettigheder og deltagelse i dialogen gennem debat.

Man bruger aktivt sine partisoldater til, at flytte fokus fra alskens møgsager til sine politiske modstandere, en metode vi ser brugt i stigende grad på de sociale medier, fordi vores politikere ikke tør stå til ansvar for egne handlinger, gøren og laden.

 

Vi ser spin blive brugt til at forvaske politiske møgsager, med en let omgang nye ord om den førte politik, der reelt dækker over lødigheden af både det politiske mål eller møgsagen der endevendes i medierne – så sagen egentlige pointe trænges i baggrunden og ofte bliver med endevendt med et forkert fokus.

 

Vi har et problem når den politiske elite ikke behøver at konsultere sit bagland, ikke behøver at være i dialog med vælgerne og at man som partimedlemmer med ført hånd, nedfletter sin parti politik og sit valgprogram, uden at man efterfølgende kan stille dem der miskreditere sit parti til ansvar, fordi man er bange for, at miste sin position.

 

Spin doktorer, såkaldte politiske rådgivere og medieejet synspunkter gennemsyre vores demokrati, vores åbenhed i dialogen bliver trådt under fode og debatten dør hen i ligegyldigheder og forvrøvlet tilgang til problemløsninger og fratager politikeren ethvert ansvar for egen eller partiets holdninger og mål.

 

Gad godt se nogle ægte politikere udtale sig, dem der har fået nok af at ligge i slipstrømmen af elitens eskapader.

 

Er det sådan, at en bananrepublik starter, for så er vi godt på vej og tillykke med det kære Danmark.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste i Nyheder
Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen