Først var det dit korn....

  • Det sker for alle. Om vi vil det eller ej. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved alligevel.. 

  • Vi skal alle sammen. Så jeg føler mig ikke snydt. Så, det kan jeg leve med...

  • Vi slipper jo ikke. Jo, måske de rige, men, altså, hvad skal vi gøre...

  • Det er jo altså også kun 40%, ikke. Altså, nogle gange mindre, nogle gange mere, men altså, det går til et godt formål, så helt utilfreds er jeg ikke...

Indledningen kunne måske lyde, som om der hentydes til døden. At ingen slipper, bortset fra måske de rige en dag. Men.. 40% - hvordan passer det ind? Det gør det heller ikke, for det er ikke døden, ingen af os undslipper i dette tilfælde, det er SKATTEN og SKATTEBETALING. Men lige så demotiverende at tænke over.... :)

40%. Plus minus. 40% af hver evig eneste 100 kr. seddel ( jaja, bortset fra fradraget), 40 % af hver evig eneste arbejdstime ( jaja, bortset fra pausen ) arbejder du for alle andre end dig selv.

Arbejder du 45 uger om året i en fuldtidsstilling, arbejder du 666 ( hmmm... ) timer, ud af sammenlagt 1665 timer, for andre. SÅ meget af din (og min!) vågne tid bliver taget fra dig (og mig!) gennem arbejdslivet og fordelt ud af andre til andre - igennem skat. Resultatet af dit (og mit!) arbejde, resultatet af din ( og min!) flid, resultatet af din (og min!) indsats uden at du vel egentlig tænker over, hvor meget det faktisk beløber sig til. Kogt ned på en mandag – til fredags arbejdsuge for en ”normal” dansker: frugten af 14,8 timer af din 37 timers arbejdsuge bliver taget fra dig og bliver givet til ”fællesskabet” - under tvang ( frivillig tvang, vil nogle nok kalde det. For ”man kan jo bare lade være med at betale skat”.. Jaja, hvis man da ellers har mod på at imødegå en fængselsstraf fra selvsamme, åh så ophøjede og hellige, FÆLLESSKAB)

I tidernes morgen var grundlaget for ”velfærdsmodellen/-samfundet” at det arbejdende folk skulle have sikkerhed for mistet indtægt blev de syge, samt garantere lige adgang til uddannelse og sundhed for alle. Nobelt. Og solidarisk. Tankerne syntes rene og på sin vis fornuftige. Men hvad så med i dag, hvor vi skriver år 2018? Vi er gået langt over grænsen af det noble og solidariske ved at skulle hjælpe hinanden og stå sammen, går det os skidt hver især: der er SÅ latterligt MANGE aspekter en dansker i dag forventer at ”staten skal tage sig af”. Alt skal gøres til statens problem og det kan det på sin vis også, netop fordi folket kræver at få noget til gengæld for det høje skattetryk.

På den anden side, bliver SÅ meget solgt til os på baggrund af ”velfærdsstaten” og menig mand slubrer det i sig – og afgiver blåøjet +/- 40% af deres indtægt. Men hvordan FUNGERER den, velfærdsstaten, ret basalt? Kort og godt: vi betaler for og til hinanden. Der bliver taget noget fra dig og givet til mig og omvendt. Under TVANG! Med al respekt, hvorfor? Klar dig selv. Jeg klarer mig selv. Jeg vil ikke have noget af dig eller dine.

Organiser dig selv, din familie, dine nære, venner og kære, bekendte, kollegaer, din by. Organiser jer i jeres samfund. Privat organisering. Privat og frivillige tilskud. Frivillig ”skat”. Hvis det ikke kan overleve uden statens og velfærdssamfundets indblanding, så er det ikke bæredygtigt, folket vil det ikke nok, så har det ingen berettigelse. Hvis vi alle gav lidt mere af os selv, FRIVILLIGT vel at mærke, i stedet for at forvente ( eller direkte KRÆVE ) at andre tog sig af os, ville vi se et samfund, et fællesskab, dybere og mere reelt, mere nærværende og ægte, end det makværk, vi ellers påTVINGER hinanden i dag. En frivillig sammenslutning af mennesker, der får, hvad de vil have – og frabeder sig det, de ikke ønsker. Et eksempel på, hvordan et sådant scenarie kunne udspille sig kunne se således ud: Bor I 10 børnefamilier på en vej, skal hver forældre give TO DAGE om måneden for at passe ungerne – og se, hvad der skete: I klarer jer selv, uden at gøre tvangsindgreb på frugten af MIT og alle andres arbejde. Du ”mister” ikke to dages indtægt, for til gengæld skal du ikke betale noget i skat, du får (MEGET) mere mellem hænderne, du igen FRIVILLIGT kan vælge, hvad du vil bruge til eller støtte – og igen, undlade det, du ikke ønsker.

SÅ meget af din (og min!) indtægt går i dag til alle mulige mærkelige og mærkværdige forvaltninger og ender ud i noget, du ( og jeg!) absolut INTET får ud af. Jeg er harm. Jeg er vred. Jeg vil IKKE. Jeg nægter at blive tvunget. Hvorfor skal vi blive ved? Hvorfor SKAL jeg betale for DIG og DINE igennem hele dit liv? Fra vuggestue til pension? Hvorfor skal DU betale til MIG?! Det er ikke solidaritet. Det er tvang og det er afpresning. Nej tak! Behold du selv frugten af dit arbejde, din tid og dit flid. Og jeg beholder mit. Og vi bruger vores midler, som vi finder rigtigt for os hver især. Ikke længere en PÅTVUNGET SKAT. Vi kan godt finde en løsning. Uden tvang. Vi kan finde en løsning på de ting og udfordringer, vi kan se logikken og det praktiske i at have i hverdagen ved FRIVILLIG ORGANISERING i stedet for at TVINGE hinanden til at være en del af noget, de intet får ud af. Vi kan HJÆLPE hinanden med at hjælpe os selv, og få vores hverdag og liv til at fungere.

Jeg vil gerne støtte. Jeg vil MEGET gerne støtte. Jeg vil meget gerrne støtte det, JEG SELV tror på. Frivilligt. Jeg forestiller mig, de fleste har det på samme måde.

Er du med? Eller hvad er du bange for at miste?

( Og ja, tak for min skolegang, kære fællesskab. Jeg kan ikke ændre på, at jeg selv engang, da jeg var lille, også blev tvunget til at gå i skole. Lad være med at lave en latterlig kommentar om at jeg har fået ditten og datten af fællesskabet, da jeg selv var en lille pige. Fortiden kan man ikke gøre noget ved, vel – men fremtiden, kan gøres betydeligt bedre og rarere for folket igennem selvbestemmelse og frivilige sammenslutninger. Hvis du ikke vil være med, så fint, men lad være med at prakke mig din uselvstændighed på gennem tvang. Men vid, at spørger du mig om min hjælp, min tid, en hånd eller to, eller 200 kr til at få mad i munden, er du næsten sikker på at få den, helt frivilligt - og uden forventning eller krav om noget til gengæld)

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste i Nyheder
Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen