Annonce:
Annonce:

Kassemedarbejder i Bilka hyldes på Facebook

Rasmus hyldes for sit overskud og evne til at sprede godt humør i kasselinien i Bilka i Kolding

Rasmus spredte så stor glæde i kasselinien, at en af kunderne, Jakob Nørgaard Nielsen, tirsdag aften valgte at dele sin begejstring over betjeningen på Bilkas Facebook-side. (Privatfoto)
Rasmus spredte så stor glæde i kasselinien, at en af kunderne, Jakob Nørgaard Nielsen, tirsdag aften valgte at dele sin begejstring over betjeningen på Bilkas Facebook-side. (Privatfoto)
Annonce:
Følg Teknologi

Tålmodigheden testes og pulsen stiger. Køen i kasselinien bevæger sig langsomt, og du har mest fokus på, hvornår du har varerne ude i bilen igen. Ikke det oplagte scenarie for en succesoplevelse, men det var ikke desto mindre hvad der ventede Jakob Nørgaard Nielsen, da han i fredags stod og trippede i køen til kassen i Bilka i Kolding.

Alligevel endte han med at forlade butikken med et stort smil på læben, der holdt ved så længe, at han tirsdag aften valgte at gå ind på Bilkas Facebook-side og dele et billede og en hyldest af den medarbejder, der havde betjent ham.

Facebook-joke gav 35.000 likes: Nu har Magnus fået sin computer

Annonce:

'Bilka - denne mand her er simpelthen bare en fantastisk medarbejder for jer. Jeg var i fredags i Bilka kolding hvor jeg oplevede den mest glade og tilfredse kassemedarbejder jeg nogensinde har oplevet ! - og jeg har altså stået i en del kassekøer i mit liv :) Jeg skulle egentlig bare handle fire småting, men endte med at gå og smågrine og smile hele vejen ud af storcentret over at nogen kan være så glade og tilfredse og bare smitte godt humør', lød det blandt andet i hyldesten, der siden i aftes har modtaget likes og kommentarer fra hele landet. Ind til videre med 15000 likes og tæt ved 600 kommentarer, men begge tal er hastigt stigende.

Jeg var i fredags i Bilka kolding hvor jeg oplevede den mest glade og tilfredse kassemedarbejder jeg nogensinde har oplevet !

- Jeg havde lidt småtravlt, og var vel også lidt småstresset, da jeg registrerer, at han (kassemedarbejderen, red.) bruger masser af tid på at småsludre om alt muligt. Foran mig stod to kvinder af udenlandsk herkomst, og da det bliver deres tur, så siger han hej på arabisk til dem. De grinede og han undskyldte, at det arabiske, som han havde lært af en kammerat, ikke var så godt. Han opfattede simpelthen hvem de var, og bød dem velkommen på deres sprog. De blev glade, og stemningen var god. Det var samme oplevelse alle i køen fik, når det blev deres tur, forklarer Jakob Nørgaard Nielsen til Ekstra Bladet.

- Han gjorde virkelig en forskel.

For mange brokhoveder på Facebook
Jakob Nørgaard Nielsen kunne ikke slippe den positive oplevelse, og valgte tirsdag aften, da der var pause i en fodboldkamp ved VM, at gå til tasterne og sende sin tak og hyldest afsted på Facebook.

Annonce:

- Nogle vil måske mene, at han snakker for meget, og måske kunne han være mere effektiv, men det var så personligt og positivt, at han fortjener at blive anerkendt for det. Jeg synes Facebook langt henad vejen er blevet et sted for brokhoveder, og det kan man også se, hvis man bare kigger rundt på Bilkas Facebook-side. Jeg synes, at der også er brug for at vi husker det særlige, det ekstraordinære, forklarer han.

Den ekstraordinære medarbejder er Rasmus Arpe-Sørensen, der for et par uger siden kunne fejre to år i Bilka, hvor han arbejder deltid ved siden af sine studier. Hans arbejdsgiver er godt klar over, at de har en helt særlig mand siddende i kasselinien.

- Han er super dygtig til det med kunderne, og det er ikke første gang, at vi oplever ros fra kunderne. Han snakker med kunderne og kan noget helt særligt, forklarer Casper Maglekær, der er afdelingsleder i kasselinien i Bilka Kolding, til Ekstra Bladet.

Taknemmelig og stolt
Han modtager løbende tilbagemeldinger fra kunderne og Rasmus bliver gentagne gange fremhævet.

- Han gør alt med et smil, snakker med alle. Det kan da godt være, at han ekspeditionstid er lidt længere end de andres, selvom vi ikke har sat os ind i lige det, men det tager vi med, for den her service er helt unik og noget som vores kunder sætter pris på.

Annonce:

Rasmus selv valgte i nat at dele Jakob Nørgaard Nielsens statusopdatering og lod det følge med stor taknemmelig og glæde over at have gjort en forskel.





Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: