Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Der er lagt flere fælder ud på nettet, når Danmark går indkøbs-amok i nat
Black Friday kan være et gedemarked af produkter, der ser billige ud - men måske bare har fået en tur i 'pris-tumbleren .' Foto: Richard Drew/AP
Annonce:
Følger TeknologiFølg Teknologi
TIP OS: Hvordan oplever du Black Friday i år? Er du blevet snydt eller var alt kaos på nettet og i butikken? Tip os i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Der er næsten ikke noget værre end at få et godt tilbud, der efterfølgende viser sig at være en fuser. Og slet ikke i nat og fredag, hvor talrige butikker går i sort.
Men Ekstra Bladet har knækket en del af koden. For en af de værste fælder - at købe dyrere end normalprisen - er faktisk ret nem at komme uden om.
Der findes i dag flere tjenester på nettet, hvor du kan sammenligne priser. Og hvis du her leder efter de historiske data på en vare, kan du effektivt finde ud af, hvordan prisen de seneste uger har udviklet sig.
Her har varens pris kun én kurs - og det er ned. Her gælder det alene om at finde et Black Friday-tilbud, der er lavere end seneste pris for varen. Og meget gerne med en solid rabat, da rutsjeturen jo kan fortsætte med uformindsket kraft også efter denne weekend.
Sikkerhedsfirmaet Bitdefender har lavet disse fem gode råd til dig, inden du bliver et nemt offer for de cyberkriminelle:
1. Undgå at bruge offentlige Wi-Fi-netværk, når du handler online. Cyberkriminelle sætter nemt et hotspot op for at overvåge dine kreditkortoplysninger og shoppe videre for dine penge.
2. Vær sikker på, at hjemmesiden har en HTTPS-forbindelse - den grønne lås-logoet ved linket - da dette garanterer, at forbindelsen mellem bruger og sælger er krypteret, og at sælger er legitim.
3. Pas på uopfordrede mails. Modtager du en mail med 'fantastiske rabatter', så vær på vagt. Hensigten med sådanne spam-mails kan være at få dig til at trykke på et ondsindet link med malware eller at få dig ind på en falsk hjemmeside for at stjæle dine betalingsoplysninger eller sælge dig ting, du aldrig modtager.
4. Sørg for, at du har en god og opdateret sikkerhedssoftware installeret på dine enheder med anti-phishing- og anti-fraud-funktioner. Sådan software kan opdage snydesider og blokere for malware.
5. Brug et kreditkort i stedet for debetkort, hvis du kan. Debetkortet trækker ofte beløbet fra din konto med det samme, hvor et kreditkort bruger nogle dage. Du har lidt længere tid til at opdage snyd og annullere en online handel, hvis du bruger kreditkort.
2. Tænk dig om: Flatlineren
Grafik: Pricerunner.dk
Prisen er måske faldet lidt på et tidspunkt, men har nu i længere tid ligget bomstille på samme niveau. Her er der to muligheder: enten vil prisen ligge her i lang tid, fordi det er en mærkevare, hvor der ikke rokkes ved prisen.
Eller også kommer der snart et nyt stort prisdyk. Du skal derfor køligt vurdere, om Black Friday-prisen er attraktiv nok, eller du vil satse på et større dyk.
Bag om Black Friday
Black Friday er et amerikansk fænomen, som i hjemlandet kommer i kølvandet på ’Thanksgiving’-nationaldagen, der fejres med vilde tilbud og masseindkøb (og hysteri).
Selvom Thanksgiving ikke holdes herhjemme, er Black Friday de seneste fem år blevet til en tilbagevendende shoppetradition. Ved sidste år Black Friday kunne enkelte forretninger melde om en 20-dobling af deres normale daglige omsætning.
I år falder den sorte fredag præcis en måned før jul - og dermed er der en reel mulighed for at klare juleindkøbene til lavpris.
3. Fuldt stop: Jordskælvet
Grafik: Pricerunner.dk
Hvis de historiske priser farer op og ned hele tiden, har du ramt en vare, der bruges til at lokke kunderne ind i butikken.
Annonce:
Prisen hæves og sænkes hele tiden. Din opgave er derfor at finde ud af, om Black Friday-prisen ligger under de laveste priser, som produktet har haft de seneste uger - gør den ikke det, skal du passe på og vente til produktet snart rammes af et nyt 'tilbuds-jordskælv'.
Er du med eller sover du Black Friday væk? Det kan være den billigste løsning. Foto: Jae C. Hong/AP
4. Det skal du også passe på
Nu er prisen kun en del af vejen til en god handel. Du skal også have styr på:
- Er det en reel nedsættelse? Lad dig ikke forblænde af de neongule mærkater med minus 40, 50 eller 60 procent.
Før-priser er ikke altid retvisende. Du bør altid t sammenligne priserne med en eller flere anerkendte prissøgningsider for at sikre dig, at besparelsen er reel.
- Er det et godt produkt? At tilbyde kæmperabatter på populære varer er generelt dårligt købmandskab for forretningerne.
Det kan derimod være en smart måde at komme af med en partivare af tvivlsom kvalitet - læs derfor anmeldelser og prøv gerne produktet, inden du køber. Nogle produkter er slet ikke gode nok - uanset prisen.
Annonce:
- Er det et forældet produkt? Nogle butikker benytter udsalgsfester som Black Friday til at få afsat forældede eller udgåede varer. Du skal derfor huske at slå modellens debutdato op og derefter vurdere det en ekstra gang, hvis det viser sig at have nogle år på bagen.
- Vær opmærksom på returret. Som udgangspunkt er en tilbudsvare dækket af samme to-årige reklamationsret som produkter til fuld pris.
Du skal dog være opmærksom på, at retur- eller ombytningsret ikke nødvendigvis gælder, hvis du fortryder købet, eller hvis det er en gave. Tjek derfor hos forretningen, hvis du er det mindste i tvivl.
- Find den rette butik. Her kan lidt research virkelig give pote. Find ud af hvilke butikker der holder Black Friday, så du er klar på selve dagen, da der tit kun er få eksemplarer af de virkeligt gode tilbud.
Generelt er det nemmest at lave sine Black Friday-handler på nettet - så kan du nemmere og hurtigere søge efter priser og se, om der er en besparelse. Og så undgår du kø, trafikale udfordringer og lignende.
Og husk så: Black Friday begynder i sekundet, at torsdag aften bliver til natten til fredag. Så sid klar ved tasterne!
Sådan vil vi handle på Black Friday
- et godt Black Friday tilbud er på 50 procent rabat eller derover
- et Black Friday budget er mellem 500 til 2000 kroner
- mere end halvdelen af forbrugerne vil sidde parat ved deres computer natten til fredag, når udsalget går i gang
- 20 procent vil handle i udenlandske butikker, og mere end 50 procent overvejer at gøre det
- hver 3. af alle vil bruge Black Friday som start på årets indkøb af julegaver - mens hver 3. af alle overvejer at gøre det
TIP OS: Hvordan oplever du Black Friday i år? Er du blevet snydt eller var alt kaos på nettet og i butikken? Tip os i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)