Hvis man elsker at sludre eller skrive med sine venner i udlandet, kender man nok til WhatsApp, som snart kommer med en længe ventet opdatering.
Det oplyser Meta, der ejer WhatsApp.
Dog kan man ikke ligefrem sige, at WhatsApp er frontløber med denne opdatering, som giver appens over to milliarder brugere mulighed for at redigere i beskeder, der er sendt ud i det uendelige univers.
Kort vindue
Det er dog ét men.
For hvis man har fortrudt noget inderligt, skal man være hurtig.
Der er kun et 15 minutters-vindue til at redigere en besked, ellers er det bare ærgerligt.
Hvis man når det, vil modtageren kunne se, at beskeden er redigeret, men uden at vedkommende kan se ændringerne grundet end-to-end kryptering.
Artiklen fortsætter under afstemningen ...
Kæmpe bøde til Meta
Det er ikke den eneste nyhed fra Meta, som også ejer Facebook.
Mandag kom det frem, at Meta har modtaget en bødestraf fra EU på cirka ni milliarder kroner.
Det skyldes, at tilsynet Ireland's Data Protection Commission (DPC) har vurderet, at Meta har forbrudt sig mod europæisk lovgivning ved at sende data fra europæiske Facebook-brugere til USA, skrev Ritzau.
- Vi har til hensigt at appellere kendelsens indhold, herunder bøden, og vil søge om lov til at sætte implementeringsfristen på pause, sagde Nick Clegg, der er Metas præsident for globale anliggender, ifølge AFP.
Det kan godt være Meta ikke er strikse med databeskyttelse, men det er selskabet, når det kommer til bar hud. Her er de billeder, Meta ikke vil have, at du skal se.