Ekspert om Twitter-køb: - Et demokratisk problem

Elon Musk står til at blive eneejer at det sociale medie Twitter. Et demokratisk problem, vurderer rådgiver

(Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
(Arkivfoto). Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Følg Teknologi

Twitter risikerer at blive en platform med plads til mere rabiate udtalelser, efter at verdens rigeste mand, Elon Musk, står til at blive eneejer af det sociale medie.

Det vurderer strategisk kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.

Mandag aften kom det frem, at Tesla-ejer Elon Musk har indgået en aftale med Twitters bestyrelse om at købe det sociale medie for 44 milliarder dollar.

- Nogle af de politiske strømninger, der hidtil er blevet udelukket fra platformen, kan muligvis komme tilbage. Det kan komme til at få stor betydning for Twitter på sigt, siger Troels Johannesen til Ritzau.

Ivrig kritiker
I de seneste år har Twitter slået hårdere ned på brugere, der ytrer hadtale, opfordrer til politisk vold eller vurderes aktivt at undergrave demokratiet.

Musk er kendt som en ivrig kritiker af Twitter.

Han har tidligere udtalt, at det sociale medie har et problem med ytringsfriheden. Desuden har han tidligere omtalt sig selv som en ytringsfrihedsfundamentalist.

- Det lyder meget ædelt, at han vil have mere ytringsfrihed på Twitter, men det er også et problem, at man som ene mand kan få kontrol over det, siger Troels Johannesen.

Uklar mission
Selvom kontrollen nu ligger hos Elon Musk, behøver det ikke at betyde censur på det sociale medie Twitter.

- Jeg synes, det er uklart, hvad Elon Musk vil med Twitter. At det er Musk, der har købt Twitter, betyder ikke nødvendigvis, at der kommer mere censur, selvom det er en klar bekymring flere steder på de sociale medier, siger Jakob Linaa Jensen, der er Associate Professor i sociale medier ved Aarhus Universitet, til Ekstra Bladet.

- Det er ikke umiddelbart bekymrende, at det er Elon Musk, som overtager Twitter. Jeg ville være mere bekymret, hvis det var Mark Zuckerberg, der havde opkøbt selskabet, fordi han i forvejen står i front for et dagsordensættende socialt medie i form af Facebook.

Væk fra børsen
Elon Musk har tidligere udtalt, at Twitter bør afnoteres fra børsen. Sker det, vil det betyde, at milliardæren har fuld kontrol over, hvem der sidder i virksomhedens bestyrelse.

- Det er bekymrende, at mediekoncentrationen bliver så markant. Det svarer til, at en meget rig dansker køber både Berlingske, Politiken, DR og TV2.

- Det er ikke sundt for den demokratiske samtale. Derfor kan det også blive en sag for de amerikanske konkurrencemyndigheder, siger Troels Johannesen til Ritzau.

Ingen ændring for de danske brugere
Troels Johannesen tilføjer, at Elon Musks køb af Twitter næppe vil ændre noget for danske brugere af det sociale medie. I hvert fald ikke lige foreløbig.

- Jeg tror, at dem, der kommer til at mærke det først, bliver den amerikanske offentlighed, siger han og peger på det amerikanske midtvejsvalg i november.

Twitter har tidligere udelukket USA's tidligere præsident Donald Trump fra at bruge mediet på grund anklager om at tilskynde til vold, men der har længe været spekulationer om, at Elon Musk vil tillade Trump at vende tilbage til Twitter.

Elon Musk om købet
Elon Musk har også selv været ude at kommentere på sit Twitter-køb med ordene 'Yesss!!!' på selv samme medie. Dertil har han vedhæftet et screenshot af egne ord:

'Fri tale er grundstenen i et velfungerende demokrati, og Twitter er den digitale plads, hvor menneskets fremtidens anliggender bliver debatteret'.

'Twitter har et stort potentiale. Jeg ser frem til at arbejde med virksomheden og bruger-fællesskabet, der skal udnytte det'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+