Annonce:
Annonce:

Ekspert: Stort potentiale i ny måne-mission

Mandag tager NASA et stort skridt for menneskehedens permanente tilstedeværelse på Månen. Og ifølge astrofysiker er der et stort potentiale i Månen som forskningsbase

Raketten opsendes efter planen mandag 29. august og kan ifølge NASA flyve rundt om månen. Den er nemlig udstyret med mere brændstof end nogensinde før i USA's historie.

Annonce:
Følg Teknologi

Det er 50 år siden, der sidst var mennesker på Månen.

Men mandag tager rumfarten revanche med måneeventyret, når NASA sender en ubemandet raket i kredsløb om månen.

Hvis alt går godt, skal missionen bane vejen for, at mennesker igen skal sætte foden på den store gule ost, måske allerede i 2025.

Og ifølge Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space, giver det god mening på sigt at bruge Månen som en permanent station.

- De seks landinger, der blev foretaget under Apollo, og de ubemandede sonder og robotter, der er blevet sendt af sted, har i virkeligheden kun kradset i overfladen. Så vi vil jo gerne studere månen meget mere, fordi den kan fortælle os noget om Solsystemets udvikling og dermed også vores egen planet, siger han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

NASA's Artemis I-raket opsendes mandag eftermiddag fra Kennedy Space Center i Florida. Foto: Ritzau Scanpix/Joe Raedle
NASA's Artemis I-raket opsendes mandag eftermiddag fra Kennedy Space Center i Florida. Foto: Ritzau Scanpix/Joe Raedle
 

Annonce:

Vigtig testflyvning
Den første mission ud af tre, Artemis I, er en test i fuld skala af et nyt system fra NASA, der på sigt skal bringe mennesker til Månen i rumskibet Orion.

- Det er en ubemandet testflyvning, der handler om at få gennemført en samlet test af hele systemet. Man har fløjet med rumkapslen Orion i 2014, men nu skal man teste hele systemet, inden man begynder at sætte astronauter op i toppen af raketten, siger Michael Linden-Vørnle.

Turen går til Månen, rundt i kredsløb to gange og tilbage til Jorden og forventes at tage 42 dage. Og ifølge Michael Linden-Vørnle er det især turen tilbage gennem jordens atmosfære, der skal testes.

- Når Orion-rumskibet kommer tilbage til jorden, er det med meget høj hastighed. En af de meget vigtige ting, der skal testes, er i virkeligheden, om det varmeskjold, der sidder på rumkapslen, kan holde til den høje temperatur, siger astrofysikeren.

Se opsendelsen LIVE

Mandagens opsending i Florida er planlagt til at ske i tidsrummet fra kl. 14.33 dansk tid og to timer frem.

Om det sker, afhænger dog både af vejret og tekniske elementer.

Du kan følge med i opsendelsen her på Ekstra Bladet i løbet af eftermiddagen.

Raketbase og udkigspost
Sidst, der var mennesker på Månen, var i 1972 i forbindelse med Apollo-projektet.

Annonce:

Dengang handlede det dog ifølge Michael Linden-Vørnle mere om politik end videnskab. Men der er altså stadig stort potentiale i Månen, blandt andet som forskningsstation og som en effektiv raketbase.

- Månen er attraktiv som raketbase, fordi tyngdekraften på Månen er cirka en sjettedel af, hvad vi har på jorden. Det betyder, at hvis du sender en raket op fra Månen, vil den kunne løfte seks gange mere last ud i rummet, end man kan fra Jorden med den samme raket, siger han.

Det uforstyrrede udkig fra bagsiden af månen ville også være et oplagt sted at studere resten af universet fra, fortæller astrofysikeren.

- Hvis du er på Månens bagside, har du frit udsyn ud i rummet, og du bliver ikke forstyrret af for eksempel radiostøj fra Jorden. Der er heller ikke nogen atmosfære, så det er et ret godt sted at placere et teleskop, fordi der ikke er en forstyrrende atmosfære som her på jorden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er Elon Musks rumvirksomhed SpaceX, der skal bygge landingsfartøjet til månemissionen i 2025. Foto: Ritzau Scanpix/John Raoux
Det er Elon Musks rumvirksomhed SpaceX, der skal bygge landingsfartøjet til månemissionen i 2025. Foto: Ritzau Scanpix/John Raoux
 

Elon Musk og Europa
Når det handler om rummet, er det efterhånden svært at komme udenom Elon Musk og hans rumvirksomhed SpaceX.

Annonce:

Og den skæve iværksætter er da også inde over Artemis-projektet.

- Hvis alt går godt, er det planen, at man skal flyve Artemis II med mennesker om bord i 2024. Året efter vil man gennemføre en landing på Månen, og det er Elon Musks firma, SpaceX, der skal bygge landingsfartøjet, og det skal selvfølgelig også testes af.

Herudover har også europæiske rum-entusiaster noget at se frem til.

Dem europæiske rumfartsorganisation ESA har nemlig været dybt involveret i projektet og står bag det såkaldte servicemodul, der bl.a. sørger for fremdrift og temperatur-kontrol på rumskibet.

Det betyder ifølge Michael Linden-Vørnle, at der kan falde godter af til Europa.

- Det har den interessante konsekvens, at det er sandsynligt, at vi kan få europæiske astronauter med på de her missioner, fordi Europa er så dybt involveret, og at det modsat tidligere ikke er et rent NASA-projekt, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Annonce:

Sådan ser kapslen ud, der på sigt igen skal fragte mennesker til Månen i missionens tredje trin, Artemis III. Foto: Ritzau Scanpix/Steve Nesius
Sådan ser kapslen ud, der på sigt igen skal fragte mennesker til Månen i missionens tredje trin, Artemis III. Foto: Ritzau Scanpix/Steve Nesius
 

Diversitet i rummet
Kun 12 personer har betrådt Månens overflade. Og alle 12 har været hvide, amerikanske mænd.

Men det vil NASA nu ændre på.

-  Med Artemis III er det planen at sende den første kvinde og den første ikke-hvide person af sted, så man sørger for at få mere diversitet, siger Michael Linden-Vørnle.

Selvom det er realistisk med mennesker på Månen om et par år, er der dog stadig mange usikkerheder, understreger astrofysikeren.

- Vi har tidligst mennesker på Månen i 2025, og det er realistisk inden for det her årti. Men det kan naturligvis ændre sig radikalt, hvis tingene går galt, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: