Annonce:
Annonce:

Får sag på halsen: Techgiganter manipulerer dig til at sige ja

Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden skal vurdere, om Facebooks og Googles behandling af danskernes mest private data er lovlig

Få en god forklaring på hvad den nye datalov betyder for dig. Videoreportage: Ekstra Bladet TV
Annonce:
Følg Teknologi

Forbrugerrådet Tænk melder nu både Facebook og Google til Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden.

Det sker, efter den norske pendant, Forbrukerrådet, har kulegravet techgiganternes metoder, når brugerne skal acceptere firmaernes
brugerbetingelser.

Han er Facebooks onde ånd: Forlanger milliarder i erstatning

Anklage: Gør det med vilje
EU har ellers strammet kravene til, hvordan denne type af betingelser skal præsenteres. Men ifølge den omfattende rapport fra Forbrukerrådet i Norge manipulerer særligt Facebook sine brugere til lynhurtigt at sige ja til betingelser, som det er umuligt at gennemskue på 10
sekunder:

- Det er rigtigt trist, fordi de skal også efterleve GDPR, så de sikrer, at forbrugerne får en reel kontrol over deres oplysninger, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Men i stedet har de på en snedig måde designet deres systemer, så der er størst mulig chance for, at forbrugerne vælger de indstillinger, der passer firmaerne bedst. Og firmaerne skræmmer forbrugerne til at tro, at hvis de vælger at beskytte deres privatliv, så træffer de et dårligt valg.

- Men er det med vilje, eller bare fordi de tolker EU-reglerne sådan?

- Jeg tror, at sandheden er, at de forsøger at lokke forbrugerne. De gør det besværligt med vilje, fordi det er bedst for firmaernes
forretningsmodel.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Forbrukerrådet: Sådan manipuleres du

Ifølge Forbrukerrådet i Norge vildleder techgiganterne på adskillige områder.

Privatliv forringes som standard: Det er de ringeste privatlivsindstillinger, som Facebook og Google i mange tilfælde har sat som standard. Og da brugerne sjældent ændrer på disse forud indstillinger, giver techfirmaerne sig selv en urimelig fordel.

Designet narrer: Brugerne manipuleres sprogligt og visuelt ved, når en accept af firmaernes standardindstillinger fremhæves som noget positivt, mens beskyttelse af privatliv følges af trusler om dårligere funktionalitet eller direkte udelukkelse fra at bruge tjenesten.

Forvirrende opsætning: Det kræver betydeligt flere klik at beskytte sit privatliv end det modsatte. Og indstillingerne er ofte gemt væk.

Uærlig præsentation: Tjenesterne forsøger i nogle tilfælde at narre brugerne til at tro, at det giver dem mere kontrol over deres data, hvis de siger ja til at dele mere.

Kilde: Forbrukerrådet i Norge

Ny datalov får konsekvenser: Hjemmesider i USA blokerer dig

Ulovligt eller bare smarte?

Anette Høyrup erkender dog, at det i dag er uvist, om firmaerne bare går helt til grænsen for, hvad de må. Eller om de handler direkte ulovligt:

- Men det står udtrykkeligt i GDPR, at det skal være lige så nemt at sige ja som at sige nej til at dele sine private data. Det viser rapporten jo tydeligt, at man ikke kan.

Annonce:

- Derfor beder vi nu både Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden sætte en grundig undersøgelse i gang. Både fordi EU-reglerne kan være overtrådt, men også fordi det her kan være i strid med ånden i markedsføringsloven.

Du skal gennem mange klik og menuer for at beskytte dit privatliv ordentligt. Foto: Forbrukerrådet i Norge
Du skal gennem mange klik og menuer for at beskytte dit privatliv ordentligt. Foto: Forbrukerrådet i Norge


Hendes råd til danske forbrugere er, at de endnu engang tjekker, hvordan deres data bruges hos de store techgiganter:

- Vi forstår godt, at forbrugerne vælger den nemmeste vej. Men mit råd er, at forbrugerne forholder sig meget kritisk til de her indstillinger og bruger de fem minutter, det tager at få kontrollen over sine data tilbage.

Danskere raser ved computeren: Bliver sindssyg af alle de mails

Techfirmaer: Vi overholder reglerne

Hos både Google og Facebook afviser man, at brugerne narres eller manipuleres til at sige ja til en dårligere beskyttelse af deres privatliv:

'Vi har i 18 måneder forberedt os på at leve op til EU-reglerne,' forklarer en unavngiven talsmand fra Facebook i en mail til Ekstra Bladet.

'Vi har gjort vores privatlivspolitik nemmere at forstå, vores privatlivsindstillinger nemmere at finde og skabt bedre redskaber til, at brugerne kan downloade og slette deres informationer.'

Svaret er præcis det samme fra Google, der kalder sine privatlivsindstillinger for nemmere at gennemskue og enkle at forstå.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: