Annonce:
Annonce:

Facebook i panik: Angriber Apple

NYHEDSANALYSE: Frygter flere rettigheder til brugerne kan ødelægge datapiraten Mark Zuckerbergs annonceforretning - nu går techgiganten til modangreb ved at skubbe små kunder foran sig

Det er beskeder som denne, iPhone-brugerne snart vil møde. Og det er en besked, der har fået Facebook til at frygte for sin lukrative forretningsmodel. Foto: Ritzau Scanpix
Det er beskeder som denne, iPhone-brugerne snart vil møde. Og det er en besked, der har fået Facebook til at frygte for sin lukrative forretningsmodel. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Teknologi

Det er en af de første sider i spinbogen, som Facebook i disse dage har slået op på.

For hvad gør man, når ens fede milliardforretning er ved at blive smadret af, at netbrugerne får lov til selv at bestemme over deres digitale privatliv?

Man kan naturligvis ikke fortælle, at man er ked af at miste milliarder i overskud til sig selv på at udnytte brugernes private data til sidste blodsdråbe.

Men hvad med at forklare at det går ud over mindre firmaer, som er annoncekunder hos Facebook, hvis det bliver sværere at sprede målrettede reklamer? Og at du som netbruger kommer til at betale for det?

Truer techgiganter: Ret ind eller betal milliarder

Artiklen fortsætter under billedet...

Den seneste annonce fra Facebook. Skærmdump af annoncen
Den seneste annonce fra Facebook. Skærmdump af annoncen

Rasende Zuckerberg efter Apple-kritik: Hold op med at bruge iPhone

Annonce:

Truer brugerne med regning
Netop den model har det sociale netværk valgt, efter Apple for alvor er gået i gang med at stramme datagrebet om både Facebook og lignende datapirater som Google og Amazon.

Facebook har således indrykket helsidesannoncer i en række amerikanske medier under overskriften 'Apple mod det gratis internet'. De har også lavet en side, hvor de fortæller om den ædle mission, de nu har sat i gang for at redde nettet.

Teksten fortsætter med en klar trussel til brugerne om, at hvis Apple får held med at give dem flere rettigheder, så er det slut med gratis tjenester som Facebook.

For at sætte trumf på forklarer Facebook, at det vil smadre små forretninger, at Apple nu stiller klare krav til dataindsamling på fx iPhones, der skal give brugerne mulighed for at sige fra.

Artiklen fortsætter under billedet...

En anden annonce som Facebook har indrykket. Skærmdump
En anden annonce som Facebook har indrykket. Skærmdump
 

Mystisk besked: Derfor får du den

Apple til Facebook: Tør øjnene
Svaret fra Apple er da også - populært sagt - et 'watch me cry!'. Eller: Tør øjnene, Facebook.

Annonce:

Ifølge en officiel udtalelse til blandt andet The Verge understreger firmaet, at brugerne kommer før Facebooks ønsker om at få lov til at være datapirater.

'Vi mener, at det ganske enkelt handler om at forsvare vores brugere. De skal vide, hvordan deres data bliver samlet og delt på tværs af andre apps og platforme,' skriver firmaet.

'Og de skal have muligheden for at sige fra.'

Apple afviser også Facebooks påstande om, at man nu ødelægger firmaets annonceforretning.

'Facebook behøves ikke ændre sin måde at lave målrettede reklamer på.'

'Det her (system, red.) kræver blot, at de giver brugerne et frit valg.'

Apple strammer sit datagreb

Du kan herunder se Apple-chefen Craig Federighi fortælle mere om, hvad firmaets strategi for indsamling af data er. Og hvorfor han og Apple mener, at brugerne har en ubetinget ret til at kunne beskytte deres privatliv mod kommerciel overvågning af følsomme data - begynder 49 minutter inde:

Trist besked til 600 kunder: Ingen iPad til dig

Google rasende: Vi er ikke pirater

De seneste uger har debatten om Google raset. Både i udlandet men også herhjemme hvor danske politikere og medier stiller samme krav til søgegiganten: Betal en fair pris når I tjener penge på at udnytte indhold, som andre har lavet.

Debatten har også ramt min mailboks med flere vrede kommentarer fra firmaets danske kommunikationschef Jesper Vangkilde, der har travlt for tiden. Både med at placere interviews med Google-chefer de rigtige steder. Men også med at angribe medier og journalister der som mig ikke udlægger historien om Google på den måde, som han mener er rigtig.

Det er særligt mit brug af betegnelsen 'datapirater', han er faret i flint over. Google vil slet ikke i samme kasse som Facebook. Det er faktisk injurierende at kalde Google for en datapirat, mener han.

Den lader vil lige stå et øjeblik...

...for hvis nogen er datapirater med dets gennemførte udnyttelse af brugernes private data, grove manipulering af algoritmer til at fremme ekstremt indhold og eminente evne til at placere sig under det skatteniveau, som andre firmaer i Danmark er nødt til at ligge på, så er det netop Google.

For de særligt interesserede kan man herunder læse, hvad Googles 'talepapir' ifølge kommunikationschefen er, når firmaet bliver angrebet for at være meget langt fra sit oprindelige udgangspunkt 'Do no evil':

Medierne bestemmer selv, om de vil indekseres i Googles søgemaskine

Hvis et medie ønsker, at en af deres artikler optræder på Google, bliver artiklens overskrift omsat til et blåt link, som leder læseren videre til hele artiklen på mediets egen hjemmeside, fx Politiken.dk. Alene i Europa sender vi Google-brugere til nyhedhjemmesider 8 milliarder gange hver måned. Det er 3.000 klik i sekundet. Og klik er penge, fordi det giver udgivere mulighed for fx at vise annoncer ved siden af artiklen på deres egen hjemmeside. På den måde er tilstedeværelse på Google ikke alene gratis reklame, men trafikken er også en klar indtægtskilde for medierne. Mediernes beskyldninger om, at Google ‘stjæler’ deres indhold er derfor simpelthen forkert.

For Google er nyhedsindhold ikke nogen nævneværdig forretning

Søgninger med relation til nyheder tegner sig for under 2 procent af alle Googlesøgninger i Danmark. Dertil kommer, at der som regel ikke kører annoncer på nyhedsindhold, men på kommercielle varer, som virksomheder gerne vil bruge penge på at få solgt. Populært sagt er der annoncer på blomster, men ikke Brexit. Derfor er hele ideen om, at Google skulle tjene styrtende med penge på mediernes nyheder, helt forkert.

Google betaler ikke for blå links - og det er ikke vejen frem

At kræve betaling for links, som man gør i Australien lige nu, bryder med hele den måde, det lovlige internet fungerer på: Et åbent forum, hvor man deler anbefalinger, henviser til godt indhold og linker til hinanden. Derfor vil et sådan forslag også gøre selve ideen om en søgemaskine umulig, fordi det i bund og grund er et biblioteksindeks, der henviser til andre hjemmesider. Det vil være den forkerte vej at gå, og internettets opfinder, Tim Berners-Lee, har derfor også kraftigt advaret imod det.

Google er klar til at lancere ny tjeneste, som tilbyder danske medier betaling for mere indhold

Vi er fuldkommen enige med mediecheferne i, at uafhængig, kritisk og troværdig journalistik er essentielt for det danske demokrati. Vi er også enige i, at dansk indholdsproduktion er så vigtig, at det bør beskyttes og hjælpes frem i en digital tidsalder. Nu tilbyder vi også danske medier at betale dem for at fremvise en udvidet del af deres indhold. Det sker i form af tjenesten News Showcase, som vi allerede har indgået aftale om med i alt 450 udgivelser i 12 lande. Senest i Frankrig, hvor vi har aftalt med den franske medieorganisation, at Google betaler medierne for større uddrag af deres indhold på Google News. Det er således ikke korrekt, når enkelte danske mediechefer siger, at Google betaler for links i Frankrig (eller nogen andre steder).

Derudover har Google givet 19 mio. kroner i udviklingslegater og senest godt 2 mio. kroner i coronastøtte til store og små danske medier.

Kilde: Mail fra Googles danske kommunikationschef, 29. jan. 2021 klokken 01.27

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: