Flyvende post bredes ud i USA

I mange år har virksomheden Amazon talt om at levere pakkepost med droner. Snart bliver det en realitet i USA

I Californien kan man snart få leveret sine pakker fra Amazon med en drone. Foto: Amazon Prime Air
I Californien kan man snart få leveret sine pakker fra Amazon med en drone. Foto: Amazon Prime Air
Følg Teknologi

I 2015 fik Amazon delvist tilladelse til at teste flyvende pakkepost af på deres kunder.

Syv år senere ser det ud til, at drømmene snart bliver ført ud i virkeligheden, når de første Amazon-kunder kan modtage post med en ubemandet drone senere på året.

Det skriver Amazon på deres hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udvalgt område
Den amerikanske handelsportal har udvalgt det område, der skal være det første til at få leveret pakkepost via droner.

Det drejer sig om Lockeford i Californien, hvor de handlende snart kan få leveret deres pakker direkte i baghaven.

Men før, det kan lykkes, skal Amazon have tilladelse fra the Federal Aviation Administration (FAA) og lokale myndigheder.

Drone-kapløbet
Selvom det nu ser ud til, at Amazon endelig kan sende pakker ud til sine kunder, har selskabet ikke været hurtigst i drone-kapløbet.

For tilbage i 2019 sendte 'Wing', der er ejet af Google, de første pakker ud med ubemandede droner.

Tyske DHL har også testet ubemandede droner af, men er endnu ikke nået til at kunne levere pakker til kunderne.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind