Hvor dumme er vi egentligt?
Du lander i en lufthavn, åbner din telefon og logger omgående på det første, det bedste gratis WiFi-netværk.
Åh nej - nu skal vi lære en ny Wi-Fi-standard
Tusinder loggede sig hovedløst på
Men bare fordi et netværk hedder 'Starbucks' eller 'Free Airport WiFi' betyder det ikke, at den lokale kaffebar og lufthavnen har sat netværket op.
Heller ikke, da sikkerhedsfirmaet Avast forleden gjorde netop det i lufthavnen i Barcelona.
Her holdes der i disse dage en stor mobilmesse. Men trods 'overskuddet' af meget vidende techfolk i byen, så valgte flere tusinde rejsende på blot fire timer at koble sig op på de falske WiFi-netværk, som Avast havde sat op.
Sådan slipper du for en kæmperegning på ferien
Dermed gav de frivilligt adgang til, at fremmede - i dette tilfælde Avast - frit kunne følge med i al kommunikation, der blev lavet på netværkene i lufthavnen.
Og i de tilfælde, hvor fx password blev sendt ukrypteret over netværket, kunne Avast også se dem.
Genialt hvis det virker: Nyt system skal give Wi-Fi superkræfter
Beskyt dig selv - dummy
Heldigvis handlede forsøget alene om at vise, hvor dumt vi opfører os, når vi ser et gratis netværk.
Og løsningen? Brug software, der krypterer din kommunikation, fx med en VPN-forbindelse.
Og lad så være med at logge på WiFi-netværk, du ikke kender - selv når de kalder sig navnet på en kendt kaffebar eller lufthavnen.