Har fået nok: Musk truer ansatte med fyringer

Verdens rigeste mand har givet sine ansatte et ultimatum - mød op på kontoret mindst 40 timer om ugen eller få en fyreseddel

Elon Musk truer sine ansatte med fyringer, hvis ikke de stopper med at arbejde hjemmefra. Arkivfoto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Elon Musk truer sine ansatte med fyringer, hvis ikke de stopper med at arbejde hjemmefra. Arkivfoto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Følg Teknologi

Elon Musk har fået nok af ansatte, som arbejder hjemmefra.

Sent tirsdag aften sendte Tesla-chefen derfor en mail til alle ansatte i elbil-virksomheden, hvor han understregede behovet for, at de ansatte møder på kontoret.

Det skriver flere internationale medier, herunder Bloomberg.

Hvis du ikke møder op ...
'For at gøre det helt klart,' skriver rigmanden, som ifølge Bloomberg er verdens rigeste, i emnefeltet på mailen, som blev sendt til alle ansatte.

'Alle hos Tesla skal bruge minimum 40 timer om ugen på kontoret. Desuden skal kontoret være der, hvor dine kollegaer er placeret - ikke på fjerntliggende pseudo-kontorer.'

'Hvis du ikke møder op, antager vi, at du har sagt op,' lyder det fra Tesla-chefen.

Rost til skyerne
Musk har de seneste uger rost Tesla-ansatte i Kina til skyerne for at arbejde til sent, mens han samtidig har beskyldt amerikanske ansatte for 'at forsøge at undgå overhovedet at arbejde'. 

Ifølge Bloomberg har Tesla-ansatte i Shanghai i månedsvis arbejdet 12 timer om dagen seks dage om ugen.

Samtidig har flere ansatte i den kinesiske metropol indtil for nylig sovet på gulvet i fabrikken i et forsøg på at holde coronavirus væk fra produktionen.

Boede på fabrikken
I mailen til de ansatte skriver Musk, at jo højere rangeret, man er, jo vigtigere er det, at man er synlig på kontoret.

'Det var derfor, jeg boede så meget på fabrikken - så dem på linjen kunne se mig arbejde sammen med dem. Hvis jeg ikke havde gjort det, ville Tesla for længst være gået konkurs,' skriver han.

Tidligere har Musk sendt en mail til ledende medarbejdere med samme ordlyd. Her krævede han ligeledes, at cheferne skulle bruge minimum 40 timer om ugen på hovedkontoret - eller forlade Tesla.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind