Annonce:
Annonce:

Helt ny 'ekstrem' funktion

Apple annoncerer ny 'Lockdown Mode' med ekstreme sikkerhedsforanstaltninger

Funktionen er rettet mod statsoverhoveder og andre højt profilerede personer, men kan benyttes af alle, som har en Apple-enhed, der er kompatibel med det kommende iOS 16. Foto: Tariq Mikkel Khan
Funktionen er rettet mod statsoverhoveder og andre højt profilerede personer, men kan benyttes af alle, som har en Apple-enhed, der er kompatibel med det kommende iOS 16. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Teknologi

Apple har netop annonceret en helt ny funktion, som er designet til et 'meget lille antal brugere, der står over for alvorlige, målrettede trusler mod deres digitale sikkerhed'.

Det skriver den californiske techgigant i en pressemeddelelse.

Funktionen er skabt til at beskytte højt profilerede personer, som på grund af deres job eller status kan være særligt udsat for målrettede cyberangreb.

Apple vil løbende føje flere funktioner til Lockdown Mode. Foto: Apple
Apple vil løbende føje flere funktioner til Lockdown Mode. Foto: Apple

'Lockdown Mode - den første funktion af sin art, som kommer til efteråret med iOS 16, iPadOS 16 og macOS Ventura - er en ekstrem og valgfri beskyttelse til det meget lille antal brugere, der står over for alvorlige, målrettede trusler mod deres digitale sikkerhed', skriver Apple i pressemeddelelsen.

Følgene iPhones er kompatible med Apples nye styresystem iOS 16, som kommer til efteråret.

  • iPhone 8
  • iPhone 8 Plus
  • iPhone X
  • iPhone Xs
  • iPhone Xs Max
  • iPhone XR
  • Alle iPhone 11-modeller
  • Alle iPhone 12-modeller
  • Alle iPhone 13-modeller

Annonce:

Tilgængelig for alle
Selvom funktionen er skabt til statsoverhoveder og andre, der kan være mål for statssponsoreret spyware, malware og andre former for angreb, så vil funktionen være tilgængelig for alle, som har enheder der understøtter iOS 16.

Vælger man at slå Lockdown Mode til, vil links og alle filer med undtagelse af billeder blive blokeret i Apples beskedfunktion.

Telefonen vil også blokere Facetime-opkald, medmindre det er fra personer, man tidligere har været i opkald med.

'Lockdown Mode' kan blokere Facetime-opkald. Foto: Jens Dresling
'Lockdown Mode' kan blokere Facetime-opkald. Foto: Jens Dresling

Det vil heller ikke være muligt at tilgå telefonen via usb-kabel, og alt tilbehør vil blive blokeret.

Mange websider vil være utilgængelige, fordi systemet blokerer en lang række bagvedliggende kodninger, som man normalt ikke vil opleve som et problem. Men de kan tilsyneladende være en indgang til sofistikerede angreb.

- Selvom langt de fleste brugere aldrig vil blive ofre for meget målrettede cyberangreb, vil vi arbejde utrætteligt på at beskytte det lille antal brugere, der er det, lyder det i pressemeddelelsen fra Ivan Krstić, som står i spidsen for Apples sikkerhedsdepartement.

Boris Johnson har angiveligt været blandt målene for sofistikerede cyberangreb. Foto: AP/Frank Augstein
Boris Johnson har angiveligt været blandt målene for sofistikerede cyberangreb. Foto: AP/Frank Augstein
 

Annonce:

Sagsøgt af Apple
Apple gør meget ud af at fortælle om den nye funktion, selvom den er særligt rettet mod et fåtal af brugere. Det kan der være en særlig årsag til.

Apple har angiveligt været blandt flere mål for det berygtede og meget sofistikerede spionprogram Pegasus, som er udviklet af det israelske firma NSO.

Når nogen har inficeret din mobiltelefon med Pegasus, er det muligt for en 'operatør' at aflytte og optage opkald, læse sms'er og tænde mobiltelefonens kamera uden brugerens viden.

Det mystiske og meget lyssky israelske firma har angiveligt solgt licenser til Pegasus-softwaren til flere statsmagter.

Læs også: 20 tricks til dit Apple Watch

NSO har base i Arava-ørkenen i det sydlige Israel. Billedet er taget med drone. Foto: Reuters/Amir Cohen/File Photo
NSO har base i Arava-ørkenen i det sydlige Israel. Billedet er taget med drone. Foto: Reuters/Amir Cohen/File Photo

Foto: REUTERS/Amir Cohen/File Photo
Foto: REUTERS/Amir Cohen/File Photo

Canadiske forskere slog i en rapport tidligere på året fast, at de Forenede Arabiske Emirater har orkesteret målrettede angreb mod daværende britiske premierminister Boris Johnson med Pegasus i 2020 og 2021.

Den store franske avis Le Monde skrev i 2021, at den franske præsident, Emmanuel Macron, og 14 af hans ministre blev forsøgt overvåget med Pegasus.

Annonce:

NSO Group har afvist beskyldninger om, at selskabet skulle medvirke til overvågning.

Her ses både Boris Johnson, den amerikanske præsident Joe Biden samt den franske præsident Emmanuel Macron til G7-møde 28. juni i år. Foto: John Macdougall/AFP
Her ses både Boris Johnson, den amerikanske præsident Joe Biden samt den franske præsident Emmanuel Macron til G7-møde 28. juni i år. Foto: John Macdougall/AFP

Apple anlagde i 2021 et sagsmål mod NSO Group, som de vil holde ansvarlige for målrettet overvågning af Apple-brugere.

- Statsstøttede aktører som NSO Group bruger millioner af dollars på avancerede overvågningsteknologier, uden at de bliver stillet til regnskab på effektive måder.

- Det skal der altså ændres på, siger Craig Federighi, der er Apples direktør for software-programmering, i pressemeddelelsen.

Du kan læse mere om det kommende funktioner i iOS 16 her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: