Annonce:
Annonce:

Her kan du streame film i 4K, HDR og Dolby Atmos-lyd

Udnytter du dit 4K TV og lydsystem til fulde? Ekstra Bladet og Flatpanels giver overblik over, hvilke streamingtjenester, der tilbyder indhold i 4K-opløsning, HDR og Dolby Atmos-lyd

Annonce:
Følg Teknologi

Det er ikke længere sport på tv-kanaler, som introducerer seerne for nye landvindinger indenfor billede og lyd. Udviklingen drives nu i stedet af film og serier på streamingtjenester.

Streamingtjenester tilbyder indhold i 4K-opløsning med eller uden HDR (High Dynamic Range), som er en videostandard, der kan udvide dynamikken i lys og farver. Der findes formaterne HDR10, HDR10+ og Dolby Vision.

UHD Blu-ray skiver tilbyder ligeledes indhold i 4K med HDR. På UHD Blu-ray er video generelt mindre hårdt komprimeret end på streaming, hvorfor flere billeddetaljer opretholdes. Der er på samme måde forskel i graden af 4K-komprimering imellem streamingtjenester.

Læs også: Her er 4K-filmdatabasen

Alle 4K TV kan fremvise indhold i 4K-opløsning, såfremt skærmen har en HEVC-dekoder, men HDR stiller meget større krav til skærmhardwaren.

Annonce:

Selvom en TV-skærm skilter med HDR, så kan den ikke nødvendigvis fremvise indhold i HDR uden store kompromisser. HDR-fremvisning kræver OLED TV eller udvalgte high-end LCD TV med såkaldt zone-styret LED. Projektorer kan ikke fremvise HDR.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative
 

Lyd i Dolby Atmos
Vi har i årtier haft 5.1 og 7.1 surround-lyd, fortrinsvis på Blu-ray. Seneste udvikling er objekt-baserede lydformater, hvor lyde i filmen lagres som individuelle objekter i et 3D-plan – med højdeperspektiv. Et pistolskud kan f.eks. bevæge sig som objekt igennem rummet i stedet for på forhånd at være mikset til kanaler såsom højre front- og dernæst højre baghøjttaler.

Det er op til dit Dolby Atmos-lydsystem at fordele disse lydobjekter imellem de tilgængelige højttalere. Dolby Atmos kan løfte stereo-lyd, idet lydbilledet ikke længere er komprimeret ned til et prækonfigureret kanalmiks, som ikke tager højttalernes evner i betragtning, men det er selvsagt, at større højttalere-opsætninger giver bedre surround-effekt.

Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet

Annonce:

Det konkurrerende DTS:X lydformat har ikke pt. udbredelse på streaming og bruges kun i begrænset omfang på UHD Blu-ray skiver.

UHD Blu-ray skiver tilbyder Dolby Atmos i tabsfri Dolby TrueHD lydkomprimering, som kommer nærmest Atmos i biografen, mens streaming tilbyder Dolby Atmos i Dolby Digital Plus lydkomprimering, hvor detaljer i lyden falder fra.

Arkivfoto: Getty Creative
Arkivfoto: Getty Creative
 

Hvor du kan finde indholdet
Herunder ses en oversigt over de streamingtjenester, som tilbyder film og serier i 4K HDR og/eller Dolby Atmos.

Vær opmærksom på, at kun udvalgte titler findes i den højeste kvalitet (se parentes under tjenestens navn i tabellen).

Vær også opmærksom på, at dit Smart TV eller din medieafspiller skal understøtte ikke bare 4K HDR og Dolby Atmos, men også understøtte formaterne i den pågældende app. Afslutningsvis bør det nævnes, at Netflix opkræver ekstra abonnementskroner for 4K HDR og Dolby Atmos.

--------- SPLIT ELEMENT ---------


Er du nået til vejs ende af din liste over tv-serier, man bare skal se? Frygt ej, her er det nye års bedste af slagsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: