Strammer skoene om Elon Musks fødder?
Nogen vil måske i hvert fald mene, at Twitter-bossen går i for små sko efter hans seneste angreb på den enorme avis The New York Times.
Efter avisen har været ude ude at sige, at de ikke vil betale for at have en verificeret konto på Twitter, har Elon Musk sendt en række fornærmelser afsted mod det historiske medie og fjernet deres blå flueben.
Det skriver BBC.
Uinteressant propaganda
'Det tragiske ved New York Times er, at deres propaganda slet ikke er interessant.'
'Og deres Twitter-feed er lig med diarré. Det er ulæseligt,' skriver han på Twitter.
Flere organisationer og kendisser har erklæret, at de ikke har tænkt sig at betale 1000 dollars (cirka 6800 kroner) om måneden for et flueben, som Elon Musk ellers vil kræve på sit sociale medie.
Ud over at nægte at betale for et flueben på deres egen profil, vil The New York Times heller ikke betale for, at deres journalisters profiler er verificeret, 'på nær ved sjældne tilfælde, hvor fluebenet er essentielt af journalistiske årsager,' siger en talsperson.
Stor forvirring
Twitter har siden december introduceret tre slags flueben. Et guld flueben for virksomhedsprofiler, en gråt for statsejede konti og blå flueben for private.
På trods af at CNN, The Los Angeles Times og Washington Post også har nægtet at betale for et flueben, har alle profiler et guld et af slagsen.
Det kan skyldes, at processen med at fjerne fluebenet fra profiler sker manuelt ifølge Washington Post, der citerer tidligere medarbejdere.
Også basketball-stjernen LeBron James har udtrykt, at han ikke vil betale for verificering, men også han har stadig et blåt flueben på sin profil.