Annonce:
Annonce:

Kendt fra tv: Farligere end nogensinde før

En reinkarnation af et kendt hackerværktøj har set dagens lys

Her et skærmdump fra tv-serien 'Mr. Robot', hvor USB-nøgler spiller en hovedrolle som adgangen til at hacke andres computere. Foto: USA Network
Her et skærmdump fra tv-serien 'Mr. Robot', hvor USB-nøgler spiller en hovedrolle som adgangen til at hacke andres computere. Foto: USA Network
Annonce:
Følg Teknologi

Den ligner en helt almindelig USB-nøgle, men den nyeste version af den såkaldte Rubber Ducky kan flå dig for dine dybeste digitale hemmeligheder på sekunder.

For 60 dollars kan enhver blive ejer af det uhyggelige værktøj, der for alvor blev kendt, da fiktive hackere brugte det i tv-serien 'Mr. Robot'.

'Det her er en Rubber Ducky. Sæt den her fyr ind, vent 15 sekunder, og træk den ud igen. Ok? Takket være et værktøj kaldet Mimikatz snupper den al websiteinfo og alle passwords og gemmer dem på den her,' lyder det fra en af karaktererne i tv-serien, der står med en Rubber Ducky i hånden.

For nogle lyder det måske som fiktion, men det findes skam i virkeligheden.

Tror, det er et tastatur
Rent fysisk ligner Rubber Ducky en helt almindelig USB-nøgle. Tricket er, at den er designet til at få en computer til at tro, at den er et tastatur.

Annonce:

Det betyder, at computeren tror, at al input modtaget fra Rubber Ducky er et menneske, der sender kommandoer.

- Der er samme tillid til alt, hvad den skriver, som til den bruger, den stoler på, siger Darren Kitchen, som har skabt Rubber Ducky, til techmediet The Verge.

The Verge, som har testet Rubber Ducky, kalder værktøjet for 'farligere end nogensinde før'.

Computeren kan ikke se forskel på, om det er et menneske eller 'USB-nøglen', den modtager input fra.

- Så den udnytter den indbyggede tillidsmodel, hvor computere er blevet indstillet til at stole på mennesker. Og en computer ved, at et menneske typisk kommunikerer ved at klikke og skrive, siger Darren Kitchen.

Karakteren Elliot i 'Mr. Robot', som spilles af Rami Malek, er en både gal og genial hacker. Niende episode i seriens anden sæson er navngivet efter Darren Kitchens Rubber Ducky. Pr-foto
Karakteren Elliot i 'Mr. Robot', som spilles af Rami Malek, er en både gal og genial hacker. Niende episode i seriens anden sæson er navngivet efter Darren Kitchens Rubber Ducky. Pr-foto
 

'Skræmmende og meget smart'
Den første Rubber Ducky kom på markedet for et årti siden, men den nye model er langt mere kompleks og kommer med avanceret software.

Annonce:

I forvejen kan Rubber Ducky efterligne en velkendt pop-up på din computer, hvor du normalt skriver dit brugernavn og adgangskode, eller den kan kopiere alle dine gemte passwords i Chrome og sende dem videre.

Den nye version kan også overføre og lagre information på 'USB-nøglen' ved at forklæde dataene som de signaler, der slukker og tænder for CapsLock- og NumLock-dioderne på dit tastatur.

'Som en, der ikke rigtig følger hackermiljøet overhovedet, har jeg aldrig hørt om dette. Det er både skræmmende og meget smart,' skriver en bruger i kommentarfeltet til artiklen hos The Verge.

Lås din computer
USB-nøglen er ikke et nyt fænomen i hackeres og svindleres værktøjskasser.

De er tidligere blevet brugt til at inficere computere ved at overføre eksempelvis ransomware, lige så snart intetanende ofre sætter nøglerne i deres computer.

I 2016 blev der smidt USB-pinde med ondsindet software foran udvalgte virksomheder i Københavnsområdet.

Annonce:

Der er derfor fortsat god grund til at tænke sig om, før man sætter en USB-nøgle i sin computer eller lader andre gøre det.

Der er også god grund til at låse sin computer, hvis man går fra den. Også selvom det kun er i ganske kort tid.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Verdens farligste malware er tilbage

Mystisk hacker: Har data på en milliard mennesker

Taber en halv million borgeres data på druktur  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: