Det sker ting og sager i kryptoverdenen lige nu.
For siden kryptobørsen FTX kollapserede, har markedet styrtdykket, og det er stadig i gang med at komme tilbage på benene.
Og det koster nu sit næste offer.
Kryptofirmaet BockFi har nemlig mandag aften indgivet konkursbegæring i USA.
BlockFi havde et lån fra FTX på næsten to milliarder kroner og skylder derudover penge til mere end titusindvis af kreditorer.
Kryptofirmaet skylder også den amerikanske stat mere end 200 millioner dollars og blev tidligere på året anklaget for ikke at have registreret sine produkter korrekt og dermed vildledt offentligheden om risikoniveauet i dets låneportefølje.
’BlockFi havde som mål at være med til at forme og fremme kryptovalutasektoren, og vi ser nu frem til en transparant proces, der kan give det bedste udfald for alle kunder og andre interessenter’, siger Mark Renzi, der er virksomhedens finansielle rådgiver.
Firmaet blev skabt I 2017 og promoverede sig selv som en virksomhed, der byggede bro mellem kryptovaluta og den mere traditionelle finansielle verden.