Loginproblemer på premieredag for ny digital post

Det er mandag eftermiddag ikke muligt at få adgang til mit.dk på grund af tekniske problemer

Følg Teknologi

Mandag åbnede Danmarks nye digitale postkasse, hjemmesiden mit.dk og den tilhørende app.

Men åbningen blev ramt af driftsproblemer mandag formiddag.

Mandag eftermiddag var det fortsat ikke muligt at logge ind på systemet, og tidshorisonten var uvis.

Det er it-virksomheden Netcompany, der står for driften af mit.dk, og Netcompanys presseafdeling oplyser, at man har konstateret problemer med login for visse kunder.

Derfor har man lukket for adgang til systemet, mens man arbejder på at finde fejlen.

Netcompany vandt i 2020 udbuddet om at stå for opgaven med at levere en offentlig, digital postkasse - en opgave som e-Boks havde stået for indtil da. Kontrakten med Netcompany gælder frem til 2029.

Mit.dk skulle oprindeligt have været taget i brug 30. november, men premieredatoen blev udsat for at være sikker på, at systemet var helt klart.

Tanken med den nye digitale postløsning er, at man bedre skal kunne integrere andre former for digital kommunikation.

For eksempel skal man kunne betale regninger direkte fra mit.dk, og der skal også være kalenderfunktioner, så man kan holde styr på sine aftaler og tider hos eksempelvis læger og tandlæger.

Foruden det offentlige har en række fagforeninger, forsikringsselskaber og forsyningsselskaber allerede lavet aftaler med mit.dk

Fordi det ikke er systemerne bag den elektroniske post, der er ramt af nedbrud, kan man stadig læse sin digitale post i e-Boks og på borger.dk.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+